Nævnet hjemviste i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra […] Shamalia, Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af familien til en ung kvinde, [I], som han har haft et forhold til. Ansøgeren har oplyst, at han og [I] begyndte at mødes i 2004. Ansøgeren erklærede sin kærlighed til Inas første gange de talte sammen. De talte sammen om natten, sendte breve til hinanden og mødtes ca. 1-2 gange om ugen. I 2006 fandt [I’s] mor ud af, at de havde et forhold. Herefter blev deres kontakt mere sporadisk, men deres forhold fortsatte. I 2008 ville [I’s] fætter giftes med hende, og [I’s] far og brødre syntes, at det var en god idé. En dag i slutningen af 2009 sagde [I], at ansøgeren skulle møde hende hos hendes søster og her fortalte hun om hendes fætters ønske, hvorefter [I] og ansøgeren endte med at gå i seng med hinanden. [I] og ansøgeren havde herefter seksuelt samkvem to gange i 2010. [I’s] fætter friede til hende, og [I] nægtede, hvorefter hendes far slog hende. [I] fortalte i starten af 2010 sin mor, at hun og ansøgeren havde været i seng sammen, og at hun ikke havde fået sin menstruation. [I’s] mor og ansøgerens mor talte herefter sammen om, hvad de skulle gøre. [I’s] familie måtte ikke finde ud af det, idet de i givet fald ville slå både [I] og ansøger ihjel. Ansøgers søster fortalte ham om [I’s] graviditet. Ansøgeren friede herefter til [I] men fik igen afslag. En dag besvimede [I] og blev kørt på hospitalet. Lægen fortalte hendes far, at hun var gravid. [I’s] far og bror begyndte at slå [I]. [I’s] bror forsøgte herefter at brænde ansøgerens families hus ned. Kort tid efter blev ansøgeren beskudt af en uden for huset. Ansøgeren formoder, at det var [I’s] broder eller en, som han havde bedt om at skyde ansøgeren. Ansøgeren blev ikke ramt og der blev kun affyret et skud. Ansøgeren tog herefter til et andet område i Jordan i en måned, mens folk fra ansøgerens klan forgæves forsøgte at løse striden med [I’s] familie. Ansøgeren udrejste herefter af Jordan [foråret] 2010. Ansøgeren blev registreret som asylansøger i Sverige [i sommeren] 2010 og i slutningen af [2014]. I foråret [2016] fik ansøgeren afslag på asyl i Sverige. [I begyndelsen af] 2017 genindrejste ansøgeren til Jordan, hvor han opholdt sig i syv måneder. Ansøgeren udrejste herefter til Dubai, hvor han efter et ophold på en måned genindrejste i Jordan og opholdt sig i tre dage, inden han rejste til Danmark, hvor han søgte om asyl [i foråret 2018]. Ansøgeren udrejste af Jordan anden gang, fordi han var bange for at blive opdaget af [I’s] familie. Efter indrejsen har ansøgeren talt med sin mor i Jordan, som har oplyst, at ansøgerens brors bil har været udsat for hærværk, og at nogle har forsøgt at overfalde ham. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen blandt andet har oplyst, at han er statsløs palæstinenser, og at hans advokat i sit indlæg til nævnet har fremlagt ansøgerens registreringsbevis hos UNRWA. Nævnet finder på den baggrund, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen – der under mødet i nævnet har oplyst ikke at have foretaget en ID-vurdering af ansøgeren – med henblik på en ID-vurdering”. Jord/2019/4/smla
