Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Det fremgår af sagen, at klageren er iransk statsborger, etnisk perser og har oplyst at være kristen fra Teheran, Iran. Klageren har været aktiv i forbindelse med præsidentvalgskampagnen for kandidaten Kahroubi i 2009. Klageren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne, idet han er konverteret til kristendommen. Klageren har således oprindelig oplyst, at han efter at have deltaget i præsidentvalgskampagnen for kandidaten Kahroubi i 2009 følte en tomhed og en vrede over, hvad der fulgte i kølvandet på valget. Han nåede til den konklusion, at den iranske befolkning lever et liv uden basale rettigheder på grund af religion. [I vinteren 2012/2013] deltog klageren i sit første møde i en hjemmekirke, og han fortsatte sin deltagelse [omkring to måneder derfra], hvor kirken blev afsløret af de iranske myndigheder. Samme aften tog klageren i skjul hos sin onkel. To dage herefter mødte myndighederne op på klagerens bopæl med en ransagningskendelse, men fandt kun en enkelt CD tilhørende klageren, idet resten af det kristne materiale var hentet af onklen samme aften som afsløringen for at undgå repressalier. Efter sin ankomst til Danmark har klageren været tilknyttet Apostelkirken, hvor han blandt andet har deltaget i en kristen sommerlejr i sommeren 2013. Han blev tilknyttet dåbsundervisningen i kirken i [foråret] 2013, og han blev døbt [i vinteren 2013/2014]. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2013/2014] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. [I sommeren 2019] har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har til partshøringssamtalen af sommeren 2018]forklaret, at hans tidligere forklaring om sit asylmotiv var usand. Han således til denne partshøringssamtale blandt andet forklaret, at han slet ikke var i Iran, men i Italien, da de iranske myndigheder afslørede hjemmekirken. Endvidere har myndighederne slet ikke ransaget hans bopæl. Klageren har dog fastholdt, at han er konverteret til kristendommen, og at han på den baggrund frygter, at han ved en tilbagevenden til Iran vil blive slået ihjel. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger under sin asylsag, og at dette har ført til, at han blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet kan henset til klagerens generelle troværdighed og hans fremtræden under nævnsmødet ikke lægge til grund, at hans reelt er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en afgørelse om inddragelse af opholdstilladelsen vil virke særligt belastende af de grunde, der er nævnt i udlændingelovens § 26. Det bemærkes herved, at der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig er udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende, ikke tillægges samme vægt som i andre inddragelsessager. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/157/mme
