Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Kermanshah i Iran. Han er født ind i en sunnimuslimsk familie, men anser sig selv som værende ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har smuglet alkohol over grænsen fra Irak til Iran i ramadanmåneden. Han frygter endvidere repressalier fra familien til sin tidligere medarbejder [A], med hvem ansøgeren smuglede alkohol. Ansøgeren frygter endvidere overgreb som følge af, at han er ateist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han over en periode på halvandet år smuglede alkohol over grænsen mellem Irak og Iran sammen med sin medarbejder [A]. De smuglede alkoholen på nogle æsler omkring to gange om måneden. En dag i [sommeren] 2015 blev de opdaget af iranske grænsevagter. [A] blev taget af vagterne, mens det lykkedes ansøgeren at flygte til Irak, hvor han opholdt sig i to dage. Herefter tog ansøgeren hjem til sin farbrors søn i Iran, hvor han opholdt sig i to måneder og tyve dage, indtil han [i efteråret] 2015 udrejste illegalt af Iran. Ansøgeren har videre oplyst, at hans forældre blev opsøgt af de iranske myndigheder to eller tre gange, mens ansøgeren opholdt sig hos sin farbrors søn, fordi [A] havde angivet ansøgeren til de iranske myndigheder. Siden ansøgerens udrejse er hans ægtefælle ligeledes blevet opsøgt to eller tre gange, og hun har modtaget en tilsigelse om, at ansøgeren skal møde i retten. Herudover har [A]’s familie opsøgt ansøgerens familie to til tre gange og truet med at hævne deres søn. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens bror, [B], har henvist til et asylmotiv, der er næsten identisk med ansøgerens. Begge har således smuglet alkohol på æsler – i ansøgerens oprindelige forklaring også samme antal æsler – fra Irak til Iran, begge har haft en enkelt ansat, begge er i sommeren 2015 blevet opdaget af iranske grænsevagter, der råbte ”stop”, men det lykkedes begge at flygte uden at blive opdaget. Begge ansatte blev imidlertid anholdt og tilbageholdt af de iranske myndigheder, og både ansøgeren og hans bror har fået en tilsigelse til retten, fordi deres ansatte har angivet dem til myndighederne. Ansøgeren og hans bror er udrejst af Iran med kort tids mellemrum og er indrejst i Danmark med en uges mellemrum. Nævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hans bror har arbejdet som smugler eller ej. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på flere centrale punkter, herunder om hvor mange æsler, de brugte til smuglingen den aften, de blev opdaget, om hvor lang tid, han og [A] havde gået, inden de blev opdaget af grænsevagterne, og om hvor mange gange ansøgerens forældre blev opsøgt af myndighederne og [A]’s familie. Ansøgerens forklaring, hvorefter divergenser kan skyldes tolkefejl og den omstændighed, at han er syg, kan ikke føre til en ændret vurdering. Henset til ansøgerens generelle troværdighed finder Flygtningenævnet, at oplysningen om, at ansøgeren er ateist, ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/155/CERA
