Nævnet hjemviste i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Naghada, Vestazerbaijan, Iran. Ansøgeren har siden 2010 været sympatisør for KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for KDPI og derfor vil blive betragtet som tilhænger af KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2010 blev aktiv sympatisør for KDPI og begyndte at udføre sin politiske aktivitet i form af at omdele informative materialer for partiet. Dette gjorde ansøgeren over en periode på fire år. I 2014 blev han dog opdaget af de iranske myndigheder, da han sammen med to andre udelte materiale omkring klokken to om natten. De hørte en bil med fire personer, som bremsede hårdt op, hvorefter de forsøgte at løbe fra stedet. Ansøgeren blev påkørt af bilen, men det lykkedes for ham at undslippe og gemme sig i et nærtliggende bjergområde. Ansøgeren blev dagen derpå ringet op af sin mor, som oplyste, at han var blevet eftersøgt af myndighederne. Samme dag tog ansøgeren til Urmia, hvorfra han dagen efter udrejste af Iran. Ansøgeren har i forbindelse med sin anmodning om gentoptagelse henvist til, at han i gennem sine politiske sur place-aktiviteter i Danmark nu har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet, udsat for tortur eller slået ihjel af de iranske myndigheder. Ved Flygtningenævnets afgørelse af [forår] 2018 er ansøgerens forklaring for Udlændingestyrelsen og for nævnet om sine politiske aktiviteter i Iran forkastet som utroværdig. Nævnet har i øvrigt ikke anset ansøgerens deltagelse i to demonstrationer foran den iranske ambassade i Danmark og i politiske møder for asylbegrundende forhold. Endvidere er ansøgerens oprettelse af en Facebook-profil i eget navn med opslag af politiske budskaber mod det iranske regime samt hans forklaring om, at han er ateist heller ikke anset for at kunne udgøre et grundlag for asyl. I anmodningen om genoptagelse af ansøgerens sag er der udover ansøgerens tidligere politiske aktiviteter blandt andet henvist til nye oplysninger om offentliggørelse af ansøgerens navn og billede på KDPIs hjemmeside, offentliggørelse af konklusionen vedrørende Flygtningenævnets afgørelse af afslag på asyl samt mere omfattende oplysninger om offentliggørelsen af ansøgerens politiske synspunkter. Flygtningenævnet kan henholde sig til Flygtningenævnets tidligere afgørelse og de grunde, der er anført til støtte herfor, og nævnet skal herefter vurdere, hvorvidt de nye oplysninger om en intensivering af ansøgerens politiske engagement og offentliggørelse heraf kan begrunde asyl. Ansøgeren har først under nævnsmødet forklaret om offentliggørelsen af sine digte med forevisning af video på KDPIs såkaldte telegram-kanal og video med offentliggørelse af ansøgerens foto og navn på den kurdiske tv-kanal ved navn Tiskh. Endvidere har ansøgeren først under nævnsmødet forklaret om en e-mail, som han har sendt til den iranske revolutionsgarde, Sepah, under et andet navn. Henset til indholdet og karakteren af det nu fremlagte materiale, finder nævnet, at ansøgeren bør afgive en nærmere forklaring om de mere omfattende aktiviteter, herunder bør det søges fastlagt, om den pågældende video samt ansøgerens digte faktisk er blevet vist og udgivet på Tiskh-TV og den kurdiske telegram-kanal, ligesom det bør fastlægges, om den nævnte e-mail afsendt til Sepah under et andet navn faktisk er afsendt, og om det i givet fald er muligt at spore ansøgeren som afsender. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik herpå, og således at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om ansøgerens mere omfattende sur place-aktiviteter kan føre til, at ansøgeren kan meddeles konventionsstatus i Danmark.” Iran/2019/154/gjey
