iran2019149

Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra [Z] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi hun tilhører yarsan-religionen. Ansøger har som oprindeligt asylmotiv yderligere henvist til, at hun frygter en tilbagevenden til Iran som følge af sine brødres problemer i Iran. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hendes far en dag kom hjem til familiens bopæl og fortalte om 2 personer, [A] og [B], som var blevet anholdt. Efter nogle dage ransagede myndighederne ansøgerens bopæl, hvor de fandt to cd’er med materiale fra PJAK på ansøgerens brors del af bopælen. Efter ransøgningen blev ansøgerens far tilbageholdt og afhørt af myndighederne. Ansøgeren ringede til en ven af familie, som samme dag fik hendes far løsladt. I løbet af de efterfølgende ca. 20 dage modtog ansøgerens far tre indkaldelser til at møde op hos efterretningstjenesten, hvor han mødte op alle tre gange. To til tre dage senere påbegyndte ansøgeren og hendes familie deres udrejse af Iran, og udrejste i begyndelsen af 2015 illegalt af Iran ved at krydse grænsen til Tyrkiet. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes bror, som har begået seksuelle overgreb mod hende, vil udsætte hende for fare. Ansøgeren frygter tillige, at hendes forældre vil slå hende ihjel, såfremt de finder ud af, at hun har været udsat for seksuelle overgreb. Ansøgeren har endvidere som nyt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes forældre vil tvangsgifte hende. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv henvist til, at de seksuelle overgreb fra hendes bror fandt sted, da ansøgeren var mellem 10 til 12 år gammel. I Danmark har den samme bror slået ansøgeren én gang, og har forsøgt at slå hende flere gange. Ansøgeren havde i Iran et skænderi med sine forældre, fordi de ønskede, at hun skulle gifte sig inden hun blev 18 år gammel. Ansøgeren følte sig altid chikaneret af sine forældre, idet hun ikke fik lov til at forlade huset. Ansøgerens mor har i Danmark oplyst til ansøgeren, at hendes far på ny vil chikanere hende, når de vender tilbage til Iran, og at han vil gifte ansøgeren væk. Ansøgerens far havde arrangeret to ægteskaber mellem hendes to ældste søstre, [C] og [D], som blev gift med nogle familiemedlemmer, som ansøgeren far havde valgt. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren, da hun var 10-12 år gammel, blev udsat for seksuelle overgreb af sin storebror. Såfremt ansøgeren vender tilbage til Iran, vil hun være henvist til at tage ophold sammen med sin familie, herunder sin storebror. Hertil kommer, at ansøgeren, såfremt familien finder ud af, at hun har været udsat for seksuelle overgreb, ifølge nævnets baggrundsoplysninger vil være i risiko for overgreb fra familiens side. På den baggrund findes ansøgeren, såfremt hun vender tilbage til Iran, at være i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2019/149/LBV