Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og kristen fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, fordi hendes far har været politisk aktiv. Ansøgeren har yderligere som asyl motiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun rejste til Grækenland den [i sommeren] 2017 for at deltage i en kulturfestival. Da ansøgeren befandt sig i Grækenland, modtog hun et opkald fra sin mor, som fortalte, at ansøgeren ikke skulle komme hjem igen. Årsagen til dette var, at hele ansøgerens familie havde fået en tilsigelse om at møde hos politiet i forbindelse med afhøring af hendes far. Ansøgerens far var politisk aktiv, men ansøgeren vidste ikke, hvad han havde lavet, udover at han ønskede et regimeskifte. Efter opkaldet fra sin mor fandt ansøgeren en menneskesmugler, og hun rejste til Danmark. I forbindelse med sine politiske aktiviteter har hendes far været tilbageholdt af politiet nogle enkelte gange. Ansøgerens far var i gennemsnit anholdt syv til ti dage, når han blev anholdt. Sidste gang ansøgeren talte med sin mor i sommeren 2018, oplyste hun ansøgeren om, at hendes far igen var blevet tilbageholdt. Efter ansøgerens indrejse i Danmark er hun blevet introduceret til kristendommen af sin værelseskammerat, [A] på asylcenteret. [A] inviterede hende med i kirke. I kirken blev der lavet mad og bedt fællesbøn. Efter sit første besøg begyndte hun at gå mere regelmæssigt i kirke. Når ansøgeren var i kirke, blev der altid lavet mad og bedt fællesbønner. Der forgik ikke andet end dette. Ansøgeren hjalp også til med praktiske ting i kirken i forbindelse med arrangementer. [I vinteren] 2018 blev ansøgeren døbt i [en nærmere angiven kirke]. Ansøgeren begyndte efter dåben at føle sig som kristen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har blandt andet forklaret, at hun ikke er bekendt med, om faderen har udført politiske aktiviteter og i givet fald hvilke aktiviteter, han har udført, men at han har været tilbageholdt af myndighederne. Til oplysnings- og motivsamtalen og gensamtalen har ansøgeren forklaret, at faderen var tilbageholdt enkelte gange, til asylsamtalen at faderen var tilbageholdt mere end 20 gange, og under nævnsmødet at faderen var tilbageholdt 10-20 gange. Videre har ansøgeren forklaret, at hun ikke er bekendt med, om hendes mor eller brødre er blevet afhørt om faderens aktiviteter, ligesom ansøgeren til gensamtalen har forklaret, at både moderen og brødrene fortsat opholder sig på den hidtidige bopæl. Når hertil kommer, at ansøgeren ikke tidligere har haft konflikter med de iranske myndigheder, og at det udelukkende beror på ansøgerens egen formodning, at myndighederne ønsker at tilbageholde hende og torturere hende for at presse faderen til en tilståelse, finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren som følge af sin fars eventuelle aktiviteter og tilbageholdelse af myndighederne vil være i en asylbegrundende risiko for forfølgelse eller overgreb. Ansøgeren forklarede under sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2017, at hun ikke havde nogen religion, at hun ikke interesserede sig for andre religioner og ønskede at leve uden en religion. Heroverfor står, at ansøgeren blev døbt [i vinteren] 2018 og under gensamtalen [i sommeren] 2018 demonstrerede et yderst begrænset kendskab til kristendommen. Ansøgeren har blandt andet under gensamtalen ikke kunnet svare på, hvad kristne tror på, ligesom ansøgeren ikke vidste, hvor Jesus er født og hvilke gerninger, han har udført, ansøgeren vidste ikke, hvad det nye og gamle testamente er, kendte ikke navnet på biblen og vidste ikke, hvorfor kristne fejrer jul. Ansøgeren har videre under gensamtalen forklaret, at hun ikke har været til gudstjenester eller overværet en prædiken og ikke vidste, hvad højtider, herunder julen, er. Ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at hun til gensamtalen ikke kendte systemet, ikke vidste, at hun ville blive stillet alle disse spørgsmål om sin tro og ikke forstod, hvorfor hun skulle svare på alle disse spørgsmål, er ikke en plausibel forklaring på ansøgerens manglende kendskab til kristendommen. Uagtet ansøgeren under nævnsmødet har demonstreret et bedre kendskab til kristne ritualer, bønner og fortællinger fra biblen, har hun ikke kunnet redegøre for sine overvejelser omkring sin konvertering eller for sin indre overbevisning. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgerens konvertering til kristendommen er reel. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren er profileret i forhold til de iranske myndigheder, hvorfor der ej heller er grundlag for at antage, at myndighederne har kendskab til ansøgerens Facebookprofil eller indholdet heraf. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/148/LBV
