Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere uden bestemt religiøs overbevisning fra Vest-Aserbajdsjan, Iran. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv for Det Kurdiske Demokratiske Parti i Iran (KDPI). Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men har oplyst at være blevet sympatisør for det Kurdiske Demokratiske Parti (KDP) siden sin ankomst til Danmark. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter for KDPI. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han begyndte at udføre aktiviteter for partiet omkring år 2011 efter opfordring fra sin ven [A]. Ansøgeren har videre oplyst, at han har været til i alt tre afhøringer hos efterretningstjenesten i henholdsvis efteråret 2016 samt foråret og sommeren 2017, hvor han blev spurgt ind til sine egne og sin datter [B]’s politiske aktiviteter. I [sommeren] 2017 blev ansøgeren opsøgt af [A], som rådede ham til at forlade landet, idet han fortalte, at ansøgeren var i livsfare. Ansøgeren udrejste herefter af Iran med sin ægtefælle og deres to børn [C] og [D] [i efteråret] 2017. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt og udsat for fysiske og seksuelle overgreb af myndighederne som følge af sin ægtefælles og sine børns politiske aktiviteter for KDPI. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun først blev bekendt med sin families politiske aktiviteter samt sin ægtefælles tre afhøringer hos den iranske efterretningstjeneste efter sin indrejse i Danmark. Flygtningenævnet kan konstatere, at ansøgernes datter [B] har fået ophold i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og at hun under samtalerne med styrelsen har forklaret om aktiviteter for KDP. Ansøgerne har forklaret konsistent om, at den mandlige ansøger i tre tilfælde har været indkaldt hos efterretningstjenesten, hvor han hovedsagligt er blevet afhørt om [B]’s politiske forhold. Ansøgernes forklaring støttes af både [D]’s og [B]’s forklaringer, ligesom det fremgår af baggrundsoplysninger, at familiemedlemmer kan blive indkaldt til afhøring som følge af andre familiemedlemmers politiske aktiviteter. Uanset at nævnet ikke finder den mandlige ansøgers og sønnen [D]’s forklaringer om deres egne politiske aktiviteter troværdige, og uanset at familien er udrejst legalt på eget pas, finder nævnet efter en samlet og konkret vurdering ikke, at det kan udelukkes, at familien på grund af [B]’s forhold og deres flugt til udlandet vil være i de iranske myndigheders søgelys i forbindelse med en tilbagevenden til Iran. Det forekommer sandsynligt, at den iranske efterretningstjeneste i forbindelse med disse afhøringer vil få kendskab til den mandlige ansøgers og [D]’s politiske aktiviteter for KDP i Danmark. Nævnet finder derfor, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved hjemrejse vil være i risiko for forfølgelse fra myndighederne, hvorfor betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2019/132/CERA
