Nævnet omgjorde i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i år 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet meddelte [i starten af] 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet nævnet vurderede, at klagerens forklaring om sit asylmotiv i det væsentlige kunne lægges til grund. Udlændingestyrelsen nægtede [i efteråret] 2018 at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet Udlændingestyrelsen fandt, at klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Klageren har for Flygtningenævnet påstået, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har i sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han er musiker og spiller metalmusik. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han en aften i slutningen af [efteråret] 2010 gav koncert med sit metalband, da en gruppe bevæbnede civilklædte betjente pludselig brød ind og stoppede koncerten, i hvilken forbindelse klageren blev tilbageholdt og fængslet. Det lykkedes klageren at flygte fra fængslet ved hjælp af sin far, hvorefter han straks udrejste af Iran. Indledningsvist bemærkes, at der er forløbet mere end 6 år mellem klagerens forklaring for Flygtningenævnet i den oprindelige asylsag og forklaringen i Udlændingestyrelsen vedrørende forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Klageren har for nævnet afgivet en troværdig og sammenhængende forklaring, herunder har han på plausibel måde redegjort for uoverensstemmelser i hans tidligere forklaringer. Henset til karakteren af de divergenser, der har været i klagerens forklaring, og de uoverensstemmelser der har været mellem klagerens og dennes brors forklaringer sammenholdt med den forløbne tid, finder Flygtningenævnet herefter ikke, at der er grundlag for at fastslå, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sit asylmotiv. De uoverensstemmelser som Udlændingestyrelsen har påpeget vedrørende klagerens og dennes families navne og om kontakten mellem klageren og hans familie vedrører klagerens generelle troværdighed og har således ikke direkte betydning for klagerens asylsag. Flygtningenævnet finder, at disse uoverensstemmelser ikke i sig selv er tilstrækkelige til, at Udlændingemyndighedernes bevisbyrde for, at klageren bevidst har udvist svig, der har ført til, at han blev meddelt opholdstilladelse, er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [efteråret] 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet bemærkes, at der ikke er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/115/TLNJ
