iran2019113

Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og fra Teheran, Iran. Ansøgeren er født shia-muslim af trosretning og har oplyst, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter fængsling eller henrettelse af de Iranske myndigheder, idet hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hendes tidligere ægtefælle i Iran under deres ægteskab har udsat hende for vold og truet hende. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun inden sin udrejse af Iran begyndte at interessere sig for kristendommen, og at hun havde en kusine, som var kristen. Ansøgeren startede med at interessere sig for kristendommen, for at få et asylmotiv, men senere begyndte hun at tro oprigtig på kristendommen, og hun fandt ro gennem kristendommen efter en hård skilsmisse. Ansøgeren fik af sin kusine i Iran en CD med kristne salmer på farsi, som ansøgeren begyndte at lytte til, ligesom ansøgeren læste i Bibelen. Ansøgeren er også efter ankomsten til Danmark kommet i forskellige kirker. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun har været udsat for vold fra sin tidligere ægtefælle, og at hun tre gange har været indlagt på lukkede psykiatriske afdelinger i Danmark. Flygtningenævnet har på baggrund af ansøgerens oplysninger foretaget en vurdering af, om ansøgerens konversion kan betragtes som reel, således at det må lægges til grund, at ansøgerens nye tro er udtryk for en reel ændret indre overbevisning. I denne vurdering er indgået oplysningerne om tidspunktet for ansøgerens konversion, herunder om ansøgeren tidligere har vist interesse for at konvertere, ansøgerens kendskab til og forståelse for de grundlæggende læresætninger, historiske begivenheder og centrale personer af betydning for ansøgerens nye tro (højtider, trosbekendelse, væsentlige skrifter og lignende). Det har også indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren er blevet døbt, og at hun angiveligt har deltaget i flere gudstjenester. Flygtningenævnet har ved vurderingen taget højde for ansøgerens individuelle forhold og forudsætninger, herunder at ansøgeren formentlig har alvorlige psykiske problemer. Det hører med til vurderingen af troværdigheden af ansøgerens forklaring om sin konversion, at hun har oplyst, at hun alene begyndte at læse i biblen og interessere sig for kristendommen for at få et asylmotiv, og at hun i øvrigt i sit asylansøgningsskema og under den første samtale med Udlændingestyrelsen (oplysnings- og motivsamtalen) fremkom med en række urigtige oplysninger om sit asylmotiv og sin rejserute til Danmark. Ansøgeren er blevet døbt i Danmark [i starten af] 2018. Hun har ifølge sin egen forklaring imidlertid ikke deltaget i nogen dåbsforberedelse, og hendes kendskab til kristendommen er særdeles sparsom. Det kendskab til den kristne religion, som hun har udtalt sig om, har desuden kun i begrænset omfang været korrekt. Hun har ikke over for Udlændingestyrelsen og således først for nævnet kunnet svare sikkert på, at hun nu angiveligt er kristen, og hendes forklaring for navnlig Udlændingestyrelsen peger mest i retning af, at hun har defineret sin helt egen tro, der er baseret på elementer fra islam og kristendommen. Hertil kommer, at der ikke er noget, der tyder på, at hun vedvarende og regelmæssigt har deltaget i kristne aktiviteter, idet hun i hvert fald i visse perioder ikke har deltaget i gudstjenester eller lignende. Der er således ikke holdepunkter i sagen for at antage, at ansøgerens konversion til kristendommen er udtryk for en reel ændret indre overbevisning, og der er tilsvarende ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran med rimelighed må forventes at ville udøve religiøse kristne aktiviteter på en sådan måde, at det kan bringe hende i konflikt med myndighederne eller andre. Tilsvarende er der ikke holdepunkter for at antage, at ansøgerens noget påfaldende adfærd og udtalelser, der formentlig kan henregnes til hendes psykiske tilstand, vil kunne bringe hende i risiko for asylrelevant forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2019/113/ajev