Nævnet meddelte i august 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra […], Iran. Ansøgeren har tidligere tilhørt trosretningen yari og har oplyst, at han efter ankomsten til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har om sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af det iranske regime, idet han har hjulpet og været politisk aktiv for det kurdisk demokratiske parti i Iran, samt at han frygter myndighederne som følge af sin brors politiske aktiviteter, hvilket førte til, at ansøgeren blev pålagt en meldepligt, som ansøgeren brød. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Iran, idet han i Danmark er konverteret til kristendommen og har været aktiv på sociale medier, hvor han blandt andet har kritiseret islam og den iranske regering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet oplyst, at han har gået til undervisning og gudstjenester i forskellige kirker i Danmark, ligesom han er blevet døbt. Ansøgeren har oplyst om sin kristne tro på de sociale medier. Ansøgeren har ligeledes på forskellige sociale medier offentligt kritiseret den iranske regering og støttet oppositioner til den iranske regering. Ansøgeren har endvidere kritiseret den iranske regering og opfordret til demonstrationer. Ansøgeren har i forbindelse med sin aktivitet på sociale medier modtaget trusler. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har været politisk aktiv i Iran, idet nævnet finder forklaringen herom utroværdig. Nævnet henviser herved til den tidligere afgørelse herom fra Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens konversion til kristendommen ikke kan betragtes som reel. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2016 oplyste, at han ikke interesserede sig for andre religioner, og at han da mente, at han ikke kunne finde på at konvertere til en anden religion. Ansøgeren er da også først begyndt at gå i kirke i sommeren 2016, hvilket er omtrent samtidig med, at han modtog afslag på asyl af Udlændingestyrelsen, og han er først blevet døbt efter at have modtaget afslag på asyl fra Flygtningenævnet. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring på nævnsmødet om kristendommens betydning for ham og hans bevæggrunde for at konvertere fremstår ureflekterede og usammenhængende. For så vidt angår ansøgerens aktiviteter på internettet, finder Flygtningenævnet det indledningsvis tvivlsomt, om disse aktiviteter er udtryk for reelle holdninger af religiøs og politisk karakter. Nævnet lægger herved vægt på dels det ovennævnte om, at ansøgerens konversion til kristendommen ikke kan betragtes som reel, dels – for så vidt angår de politiske aktiviteter – at det forekommer påfaldende, at ansøgeren først har valgt at blive politisk aktiv efter at have modtaget endeligt afslag på asyl. Flygtningenævnet må efter det oplyste lægge til grund, at ansøgeren på internettet, navnlig Instagram, har givet udtryk for holdninger, der er kritiske over for styret i Iran. Selvom ansøgeren på sin Instagramprofil har postet flere opslag mod det iranske præstestyre, finder Flygtningenævnet imidlertid ikke grundlag for at antage, at de iranske myndigheder har et sådant kendskab til disse aktiviteter, at ansøgeren af den grund er i risiko ved tilbagerejse til Iran. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på det ovenfor anførte om, at ansøgeren ved sin udrejse af Iran ikke havde konflikter med myndighederne i Iran og derfor ikke var i deres søgelys. Det er endvidere tillagt vægt, at ansøgerens profil nok er oprettet i eget navn, men der optræder mange profiler på Instagram under det samme navn. Ansøgeren har imidlertid også postet videoer af sig selv, der udtaler forskellige kritiske holdninger til præstestyret, og har for nævnet forevist blandt andet kommentarer hertil med trusler mod ansøgeren i anledning af disse udtalelser. Flygtningenævnets flertal har navnlig på den baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring, hvorefter han er profileret over for de iranske myndigheder. Flertallet finder det derfor efter en konkret vurdering i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/107/AJEV
