Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk yazidi og tilhører religionen yazidi fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af terrorgrupper, herunder Al-Qaeda og ISIL, idet han er yazidi af trosretning. Videre har ansøgeren henvist til, at han ingen rettigheder har i Irak, fordi han er yazidi. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at to bilbomber sprang den 7. september 2017 udenfor hans families butik, hvor ansøgeren og familien solgte alkohol. Ansøgerens bror blev i den forbindelse slået ihjel. Ansøgeren har videre oplyst, at ISIL indtog byen, Zingart, den 3. august 2014, hvor de derboende yazidier blev udsat for voldtægt og slået ihjel. [I sommeren] 2014 forlod ansøgeren sin hjemby, Bashika. ISIL indtog den 6. august 2014 Bashika, som var blevet forladt af alle yazidier få dage forinden. Ansøgeren har om forholdene for yazidierne oplyst, at de ikke har nogen rettigheder, og da ansøgerens bror døde, fik familien ikke udbetalt pension. Ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende i forhold til den forklaring, han har afgivet til oplysnings- og motivsamtalen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han talte grimt om islam og koranen, da han 10 dage efter bombeattentatet blev ringet op af dem, der stod bag attentatet. Den person, der ringede til ham, sagde, at det ikke var ansøgerens bror, men ansøgeren, der var målet for bomben. Denne oplysning fremgår ikke af asylansøgningsskemaet, og i modsætning hertil har ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hverken han eller familien havde modtaget nogen trusler, hverken før eller efter bombesprængningerne. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han aldrig har haft personlig kontakt med ISIL, Al-Qaida eller andre terrororganisationer, ligesom han ikke havde konflikter med nogen myndigheder, organisationer, religiøse grupper eller personer. Ansøgeren har på den baggrund ikke sandsynliggjort, at bombeattentatet var rettet personligt mod ham. ISIL er ikke længere til stede i ansøgerens hjemområde, hvor hans forældre og to søskende nu igen bor. Ansøgeren har videre under nævnsmødet forklaret, at hans families bolig to gange er blevet opsøgt af shiitiske militser, der ledte efter ansøgeren, første gang sommeren 2018, ligesom hans fætter, der ligner ansøgeren, for nyligt er blevet tilbageholdt af shiitiske militser, da han blev mistænkt for at være ansøgeren. Flygtningenævnet finder det utroværdigt og usandsynligt, at ansøgeren først nu seks år efter bombesprængningen og de angivelige trusler skulle være efterstræbt af militser. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke personligt har oplevet diskrimination eller chikane fra de irakiske myndigheder i anledning af sin yaziditro. Det forhold, at ansøgeren er yaziditroende, er ikke i sig selv asylbegrundende. De generelle forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv kan medføre opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/88/FAM
