Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Diwaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de militser, som har truet hans familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far har modtaget trusselsbreve fra al Mahdi-militsen, idet han har arbejdet for det amerikanske akademi på den amerikanske base. Efter ansøgerens far begyndte at arbejde for det amerikanske akademi modtog han trusselsbreve fra militsen, og disse trusler fortsatte efter, at han var stoppet med at arbejde for amerikanerne. Derudover blev ansøgerens morbror [Y]s bil sprunget i luften i 2013, og dette skete ligeledes med ansøgerens fars og morbror [Q]s biler i 2015, hvorefter familien udrejste af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom ansøgeren og ansøgerens familie har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår truslerne mod ansøgerens far begyndte, hvem ansøgeren formodede stod bag truslerne samt ansøgerens kendskab til indholdet af truslerne. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren og dennes familie har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, om tre bilbomber, som familien skulle have været udsat for. Således har ansøgerens morbror, [Q], til oplysnings- og motivsamtale alene forklaret om to bilbomber mod [Y]s henholdsvis sin egen bil, og har først under de senere asylsamtaler forklaret om en bilbombe mod ansøgerens fars bil. Om bilbomben mod [Y]s henholdsvis sin egen bil har [Q] forklaret, at hverken [Q] eller [Y] var hjemme, da det skete. Under sin anden asylsamtale har [Q] forklaret, at de to hændelser med bilbomberne i 2015 skete med 1-2 dages mellemrum. Endvidere har [Q] forklaret, at ansøgerens fars bil blev sprunget i luften, inden [Q]s egen bil. Ved den tredje asylsamtale har [Q] forklaret, at han sammen med [Y] og [X] slukkede ilden, da hans bil blev ramt af en bilbombe, uden at han har kunnet forklare nærmere om, hvordan de gjorde det. Under nævnsmødet har [Q] forklaret, at det var [Q]s bil, der først blev sprunget i luften i 2015, og herefter ansøgerens fars bil. Efter bilbomben mod [Q]s bil, rejste [Q] med sin familie til Shamia, mens ansøgerens familie blev tilbage, hvorefter ansøgerens fars bil blev sprunget i luften. Ansøgerens onkel, [X], har om bilbomben mod [Q]s bil forklaret, at de ringede efter politiet, og at politiet slukkede ilden. Ansøgerens morbror, [Y], har til oplysnings- og motivsamtale alene forklaret om bilbomben mod sin egen bil i 2013, men ikke nævnt bilbomberne i 2015. Om baggrunden for familiens flugt i 2015 har [Y] forklaret, at der i 2015 kom en trussel til [X] fra militserne om, at han og hans familie skulle henrettes. Til sin anden asylsamtale har [Y] forklaret, at også [Q]s bil blev sprunget i luften i 2015, og at han sammen med naboer slukkede ilden. Desuden har [Y] forklaret, at han var hjemme, da hans egen bil blev ramt af en bilbombe i 2013. Til sin tredje asylsamtale har [Y] – forespurgt – også forklaret om bilbomben mod ansøgerens fars bil, men han har ikke kunnet forklare, hvornår hændelsen fandt sted udover, at det skete mellem de to andre bilbomber i 2013 henholdsvis 2015. Ansøgerens morbror [Q]s halvbror, [A], har til sin oplysnings- og motivsamtale alene forklaret, at det var [Q]s bil, der blev udsat for en bilbombe, og indledningsvis til sin anden asylsamtale har [A] forklaret, at [Q]s og ansøgerens fars biler blev udsat for bilbomber. Derudover har [A] under de senere asylsamtaler forklaret, at [Q]s og ansøgerens fars biler blev sprunget i luften samtidig, at han var til stede i hjemmet, da det skete, og at han var sammen med blandt andre [Q] og ansøgerens far. Til sin tredje asylsamtale har [A] forklaret, at han var hjemme sammen med blandt andre [Y], da bilbomben eksploderede i 2013. Ansøgerens moster, Hanna, har forklaret, at [Y] ikke var til stede, da [Y]s bil blev sprunget i luften i 2013, og at ansøgerens fars bil blev sprunget i luften to dage før [Q]s bil i 2015. Ansøgeren har til sin anden asylsamtale forklaret, at hans fars bil blev sprunget i luften i 2015, og at hele familien rejste til Shamia dagen efter. Tre familiemedlemmer; [Q], [D]s far, [M], og ansøgerens bedstefar, blev tilbage for at samle penge og smykker sammen, inden de også flygtede til Shamia. [Q]s bil blev derefter sprunget i luften, mens [Q], [D]s far, [M] var hjemme. Efter en uge i Shamia udrejste familien af Irak. Under sin tredje asylsamtale har ansøgeren forklaret, at hele familien rejste dagen efter, at [Q]s bil var sprunget i luften, og at familien herefter udrejste af Irak ca. 3 mdr. senere. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at bilbomberne i 2015 skete i omvendt rækkefølge, og at han så [Y], [Q] og [X] komme hjem, inden [Q]s bil blev sprunget i luften. Ansøgerens fætter, [D], har til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at [Q]s og [Y]s biler begge blev sprunget i luften fem måneder inden familiens udrejse i 2015, hvorimod han til de senere samtaler har forklaret, at [Y]s bil blev sprunget i luften i 2013, og at ansøgerens fars bil ligeledes blev sprunget i luften i 2015. Desuden har [D] forklaret, at [Q]s bil blev sprunget i luften om natten, og at hverken [Q] eller [Y] var hjemme, da de var på arbejde for [X]. Endelig har [D] forklaret, at der gik nogle måneder mellem de to bilbomber i 2015. Ved vurderingen af forklaringerne om bilbomberne har nævnet ligeledes lagt vægt på, at flere familiemedlemmer ikke har kunnet forklare særligt detaljeret om hændelserne, til trods for at de vedrører egne eller nære familiemedlemmers biler, at flere af dem har været til stede, og at bilbomberne var en væsentlig årsag til familiens udrejse. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren, [Q] og [D] under nævnsmødet alle har ændret deres tidligere forklaringer og forklaret samstemmende om hændelsesforløbet. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Derudover finder Flygtningenævnet, at den generelle situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/84/JAH
