Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL i Mosul, herunder ISIL-medlemmerne Omar og Awsam, og den kurdiske sikkerhedstjeneste i Erbil, Kurdistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ISIL overtog Mosul i 2014, hvor han havde boet siden 1991. Ansøgeren var uvenner med Omar og Awsam, idet han, forinden ISIL overtog Mosul, havde fået dem fængslet, fordi de skyldte ham penge. I [efteråret] 2014 anklagede de ansøgeren for at ryge i sin egen butik. Ansøgeren blev efterfølgende fysisk afstraffet på åben gade. Efterfølgende blev ansøgeren derhjemme, og han holdt ikke mobilforretning åben. Efter en måneds tid fik han besked på at genåbne sine butikker af ISIL, da de ellers ville blive konfiskeret. Ansøgeren bad om lov til at rejse til Erbil for at købe varer, hvilket han fik lov til. [En nærmere angiven dato i starten af] 2015 ankom ansøgeren til Erbil. [Et par dage senere] blev ansøgeren anholdt af den kurdiske sikkerhedstjeneste i Erbil. Han blev sigtet for terrorisme og blev fængslet. Under sin tilbageholdelse blev han afhørt i alt otte gange, hvor han hver gang blev udsat for fysiske overgreb. Efter at have været for en dommer blev sigtelsen mod ansøgeren om terrorisme annulleret, og hans sag blev overført til det almindelige politi og de almindelige domstole, hvor han i stedet blev sigtet for dokumentfalsk. Ansøgeren erkendte sig skyldig i dokumentfalsk, fordi han var bange for ellers at blive sendt tilbage til sikkerhedstjenesten. [I foråret] 2015 blev han løsladt mod kaution, og han afventede efterfølgende at blive indkaldt til retten. Ansøgeren oplevede herefter ingen yderligere problemer med sikkerhedstjenesten eller andre myndigheder. Forinden sin udrejse modtog ansøgeren et brev, hvori han fandt to patroner og en seddel med beskeden om, at dette var hans skæbne. Ansøgeren formoder, at brevet var sendt til ham fra Omar og Awsam. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår hændelsen i hans butik i Mosul med personer fra ISIL fandt sted, hvorvidt han blev taget i at ryge eller ikke, og hvor mange og hvilke personer fra ISIL, der var til stede i butikken den dag. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at det var forskellige grupper fra ISIL, som kom i hans butik, og at de som regel var fire til seks mennesker og gik med masker, samt at han udover konflikten med ISIL havde en personlig konflikt med to personer, Omar Saadi og Awsam Said. Endvidere har klageren efterfølgende forklaret udbyggende om sin angivelige personlige konflikt med de pågældende to personer, herunder at de to personer var vagtpersonale for ISIL, og at det var dem, som opsøgte og anklagede ansøgeren for at ryge i hans butik. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende om, at personerne fra ISIL under opholdet i butikken kontaktede en leder, hvorefter der kom flere fra ISIL i hans butik. Ansøgeren har forklaret forskelligt om tidspunktet for modtagelsen af det angivelige trusselsbrev. Endvidere har ansøgeren forklaret forskelligt om hvor mange forhør, han havde været til hos den kurdiske sikkerhedstjeneste Asayish, før han blev bragt for en dommer, og ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt han havde modtaget en indkaldelse til at møde i retten. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han ikke havde modtaget en indkaldelse til retten, uagtet at klageren angiveligt havde modtaget en indkaldelse til at møde i retten allerede på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen, jf. hans forklaring for Flygtningenævnet. Endvidere har klageren forklaret udbyggende om den angivelige dom, han skulle have modtaget i Erbil. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har den af ansøgeren anførte konflikt med ISIL, Omar Saadi og Awsam Said, og den kurdiske sikkerhedstjeneste Asayish i Erbil. Flygtningenævnet bemærker endelig, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/80/JABP
