Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Tuz Khurmatu, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel eller fængslet af pro-regeringsmilitsen, som er samlet i en paraplyorganisation under navnet al-Hashd al-Shaabi, fordi ansøgeren har agiteret for kurdisk uafhængighed og har hjulpet peshmergaerne under kamphandlingerne den 16. oktober 2017 i sin hjemby, Tuz Khurmatu. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at peshmerga-styrkerne kontrollerede ansøgerens by, Tuz Khurmatu, indtil 16. oktober 2017. Der var folkeafstemning i september 2017, hvor der blev stemt for kurdisk uafhængighed fra Irak. Ansøgeren førte i den forbindelse aktivt valgkamp. Ansøgeren viftede bl.a. med kurdiske flag og råbte pro-kurdiske slogans. Den 16. oktober 2017 stormede al-Hashd al-Shaabi byen Tuz Khurmatu og tog kontrol over byen. Der var mange kamphandlinger, fordi peshmergaerne forsvarede byen. Ansøgeren hjalp peshmerga-styrkerne ved at bringe mad og vand til dem. Under kampene plyndrede og afbrændte medlemmerne af al-Hashd al-Shaabi huse i de kurdiske områder af byen, herunder ansøgerens hus. Ansøgeren og familien flygtede til byen Zenana som følge af kamphandlingerne. Her opholdt de sig i over én måned. Ansøgeren udrejste sammen med sin familie legalt af Irak [i slutningen af] 2017. I [starten af] 2018 blev ansøgerens mor opsøgt af personer fra al-Hashd al-Shaabi, som spurgte efter ansøgeren. Moren blev på ny opsøgt af personer fra al-Hashd al-Shaabi et ukendt antal gange i sommeren 2018. Efter at ansøgerens ægtefælle var vendt tilbage til Irak, blev hun opsøgt af personer fra al-Hashd al-Shaabi i begyndelsen af […] 2019. Ægtefællen blev på ny opsøgt af personer fra al-Hashd al-Shaabi, som spurgte efter ansøgeren, i [starten af] eller [i foråret] 2019. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ISIL, Ansar al-Islam eller ”The Bearers of White Flags”, idet de kurdiske sikkerhedsstyrker ikke længere kontrollerer byen Tuz Khurmatu. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til den konflikt, der førte til, at han fik asyl i 2007. Ansøgeren er som oliebetjent beskyldt for at have slået et af medlemmerne fra den islamistiske gruppe, Ansar al-Islam, som nu kalder sig islamisk stat, ihjel. Ansøgeren blev dengang efterstræbt af gruppen, hvorfor han fik asyl i Danmark. Efter at al-Hashd al-Shaabi er kommet til byen, formoder ansøgeren, at det er blevet lettere for folk fra den gamle konflikt at få fat i ham. Ansøgerens område var tidligere beskyttet af peshmergaer og kurderne. Ansøgeren var derfor i sikkerhed, da kurderne kontrollerede området. Kurderne kontrollerede områderne frem til oktober 2017, derefter var byen åbnet for alle islamiske grupperinger. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om at være individuelt forfulgt til grund. Flygtningenævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren ikke i sit asylskema eller under sin første samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 har forklaret noget om, at han var politisk aktiv op til folkeafstemningen. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har udført nogen videre aktiviteter i den forbindelse. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at der er grundlag for at antage, at ansøgeren skulle være i al-Hashd al-Shaabis søgelys som følge af, at han har givet mad og vand til pesmergaerne i forbindelse med forsvaret af hjembyen den 16. oktober 2017. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at der er nogen grund til, at han skulle være i al-Hashd al-Shaabis søgelys. Da ansøgeren tillige først under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019 har forklaret om, at hans mor og ægtefælle er blevet opsøgt af al-Hashd al-Shaabi, selvom han har haft kontakt med dem inden den første samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge denne del af forklaringen til grund. For så vidt angår de forhold, der førte til, at ansøgeren fik asyl i 2008, finder Flygtningenævnet ikke, at disse kan føre til, at ansøgeren i dag er i risiko for overgreb. Nævnet lægger herved vægt på, at forholdene ligger langt tilbage i tid, og at ansøgeren frivilligt er rejst tilbage til Irak og levet der i knapt 6 år, uden at der i den anledning er sket ham noget. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/79/FAM
