Nævnet fastholdt i juli 2019 nævnets tidligere afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 1998. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra Bagdad i Irak. Ansøgeren har oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter repressalier som følge af hans morbrors konflikter i Irak, som førte til ansøgerens og hans families udrejse af Irak i 1998. Ansøgeren har henvist til, at der i 2007 er blevet udstedt en arrestordre på ansøgerens far i Irak, som også omfatter ansøgerens fars børn, herunder ansøgeren. Endvidere frygter ansøgeren overgreb begået af de irakiske myndigheder eller privatpersoner, som følge af, at ansøgeren har en tatovering i ansigtet, som han endvidere frygter vil betyde, at han vil blive betragtet som kristen. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at han frygter konflikter afledt af, at han betragter sig selv som kristen af trosretning. Ansøgeren har endelig henvist til, at han i Danmark har tilegnet sig en levevis, som ikke kan accepteres i Irak, ligesom han ikke har et netværk i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ad ansøgerens families konflikter. En udlænding skal, jf. § 40 i udlændingeloven, meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre hverken for sin morbrors eller sin fars eventuelle konflikter, og har dermed ikke kunnet redegøre for, hvorledes disse kunne påvirke ham. Det fremgår af ansøgerens mors asylsag, at hun har oplyst, at familien ikke blev truet eller på anden måde forfulgt i asylretlig forstand som følge af morbrorens politiske virke. Der foreligger ingen oplysninger om ansøgerens fars eventuelle konflikter. Nævnet kan ikke lægge vægt på den fremlagte arrestordre dateret [sommeren] 2007, hvorefter ansøgerens far og dennes børn skulle arresteres. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for, hvorfor denne arrestordre først er fremkommet i 2018, eller hvordan den er fremkommet. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om dette asylmotiv. Ad konversion. Ansøgeren har forklaret, at hans interesse for kristendommen startede, allerede da han var omkring ti år gammel, og at han har vedligeholdt denne siden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren er blevet muslimsk viet, at han i cirka 18-års alderen fik tatoveret en djævel i ansigtet, og at han ved nævnsmødet i 2013 havde en påfaldende ringe viden om kristendommen. Ansøgeren har også under nærværende nævnsmøde demonstreret en nærmest ikke eksisterende viden om kristendommen. Han har tilsvarende ikke kendt religiøse mærkedage eller kunnet redegøre for sin indre omvendelsesproces. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Ad vestlig levevis. Det beror alene på ansøgerens formodning, at hans levevis som følge af hans mangeårige ophold i Danmark vil give ham problemer ved tilbagevenden til Irak. Nævnet finder derfor ikke, at han har sandsynliggjort dette asylmotiv. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i en individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet fastholder afgørelsen [fra sommeren] 2013.” Irak/2019/70/ajev
