Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk kurder fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har været medlem af Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI) siden hun var 18 år. Ansøgeren oplyste i forbindelse med asylsagens behandling, at hun var irakisk statsborger, og at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygtede at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi hun var medlem af KDPI, og fordi hendes far og ægtefælle var peshmergaer. Ansøgeren oplyste til støtte herfor, at hendes far flygtede fra Iran til Irak under den islamiske revolution, hvorefter han meldte sig ind i KDPI. Ansøgeren oplyste også, at hun som 18-årig meldte sig ind i KDPI, og at hun var aktiv i partiets ungdoms- og kvindeafdelinger. Ansøgeren oplyste videre, at hendes ægtefælle har været peshmerga og har udført forskellige opgaver for KDPI, herunder været i kamp mod Islamisk Stat. Ved brev [sendt i foråret] 2018 oplyste ansøgerens advokat i et indlæg til Flygtningenævnet, at ansøgeren ønskede at fremlægge nyt materiale for Flygtningenævnet der blandt andet dokumenterede, at ansøgeren var iransk statsborger, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved Udlændingestyrelsen. Ansøgeren oplyste herefter til en samtale med Udlændingestyrelsen, at hun rettelig er iransk statsborger. Ansøgeren oplyste videre, at hendes forældre var iranske statsborgere, men at hendes mor var flyttet med sine forældre til Irak, hvor hun opnåede irakisk statsborgerskab, fordi hendes far indgik ægteskab med en irakisk kvinde. Da ansøgerens biologiske mormor døde i 2013, fandt man ud af, at ansøgerens mor var hendes biologiske barn og ikke barn af ansøgerens morfars irakiske ægtefælle, hvorfor hun rettelig ikke var irakisk statsborger. Ansøgerens mor og bror måtte ikke stemme i Irak, hvilket var årsagen til, at ansøgeren oprindeligt havde oplyst hun var irakisk statsborger. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er iransk statsborger. Det lægges ved sagens afgørelse herefter til grund, at ansøgeren er irakisk statsborger. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [] 2016 oplyste, at hun ikke har statsborgerskab i andre lande end Irak. Det fremgår også af samtalereferatet i Udlændingestyrelsen den 10. februar 2017 at ansøgeren har oplyst at være irakisk statsborger og aldrig har haft andre statsborgerskaber end irakisk. Den 20. marts 2017 meddelte Udlændingeservice afslag på asyl. Flygtningenævnet hjemviste senere sagen, idet der var fremkommet nye oplysninger fra ansøgerens advokat. Først ved gensamtal3en den 10. oktober 2018 oplyste ansøgeren nu at være iransk statsborger. Ansøgeren har endvidere fremlagt irakisk fødselsattest af 10. september 2015, hvoraf fremgår, at ansøgeren er født i Irak og at ansøgerens mor er født i Irak. Ansøgerens oplysning om, at hun rettelig er iransk statsborger tilsidesættes på denne baggrund som utroværdig. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren som irakisk statsborger ved en tilbagevenden til Irak er i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sine egne oplysninger ikke er et mål for de iranske myndigheder og ikke er blevet opsøgt af disse i Irak og i øvrigt ikke har haft personlige konflikter med disse. Det bemærkes herved, at ansøgerens forklaring under nævnsmødet omkring et drabsforsøg imod hende i lejren forekommer udbyggende i forhold til ansøgerens tidligere forklaringer. Det af ansøgeren forklarede omkring det på ekstraktens side 81 fremlagte dokument kan ikke lægges til grund til støtte for, at hendes irakiske statsborgerskab var blevet annulleret. Det fremgår således af dokumentet, at ID kort lovligt er udstedt til blandt andet ansøgeren, men der fremgår intet om en annullation heraf. Det af advokaten anførte vedrørende at ansøgeren har været aktiv for KDPI og var flygtet fra Iran til Irak på grund heraf, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at ansøgeren ikke i sit asylansøgningsskema eller ved sin Oplysnings- og Motivsamtale den 30. maj 2016 har oplyst herom. Der findes endvidere ikke i de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder LIFO´s temarapport udgivet den 22. juni 2017 grundlag for at lægge til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Irak er af en karakter, hvorved der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. På denne baggrund kan ansøgeren ikke opnå asyl i Danmark, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/112/CHA
