Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak i dag frygter de shiamuslimske militser og myndighederne, som militserne har infiltreret. Ansøgeren har herved henvist til, at han som sunni muslim, der har opholdt sig i et område kontrolleret af Islamisk Stat (IS), sammenholdt med at hans far har en fortid som medlem af Baathpartiet, vil blive mistænkt for at have samarbejdet/sympatiseret med IS. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han i 2015 blev forsøgt hvervet af IS, og at han - efter et kortvarigt ophold hos IS - flygtede fra Falluja, til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af sit ophold i Falluja under ISs kontrol har en konkret og individuel konflikt med de shiamuslimske militser og myndighederne. Nævnet finder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive mistænkt for at samarbejde med eller støtte IS – uanset at han har opholdt sig i Falluja under ISs kontrol - allerede fordi han flygtede fra byen umiddelbart efter at have været forsøgt hvervet af IS. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være særlig profileret i forhold til de shiamuslimske militser og myndighederne som følge af farens politiske fortid. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om farens politiske forhold. Til den første oplysnings- og motivsamtale [sommeren] 2015 forklarede ansøgeren således, at faren var selvstændig og solgte el-artikler, og at familien flyttede fra Bagdad til Falluja, da ansøgeren var 5 år, fordi bedsteforældrene boede der, og de boede til leje i Bagdad. Til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2018 forklarede ansøgeren, at hans far var politiker på Saddams tid og var medlem af Baathpartiet. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at faren ikke var et fremtrædende medlem, men bare almindelig medlem. Til sin advokat forklarede ansøgeren derimod, at hans far havde en højtstående position under Saddam regimet, og at han gik ud fra, at beslutningen om at familien flyttede til Falluja skyldtes, at faren følte sig mere sikker i Falluja. På nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at familien flygtede fra Bagdad, fordi faren var eftersøgt. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerens far var et højtprofileret medlem af Baathpartiet. Endelig finder Flygtningenævnet efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke grundlag for at antage, at ansøgeren som følge af, at han er sunni muslim risikerer asylbegrundende overgreb ved indrejsen til Irak herunder fra shiamuslimske militser. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/105/KAA
