Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de irakiske myndigheder, militsen Asaib Ahl al-Haq og Det Islamiske Parti. Ansøgeren frygter herudover familierne til de kriminelle, som han har fået anholdt og ukendte personer. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han siden 2006 har været ansat i det irakiske militær. Ansøgeren var ansat som officer. Ansøgeren havde til opgave at indsamle skriftlig og elektronisk kommunikation til brug for straffesager. Ansøgeren blev på grund af sit arbejde udsat for drabsforsøg tre gange af forskellige militser og ukendte personer. Ansøgeren fik i den forbindelse at vide, at han stod på en intern liste, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var nummer otte i oversigten over personer, som skulle likvideres. Ansøgeren udrejste derfor af Irak i 2015. Ansøgeren indrejste og indgav ansøgning om asyl. Ansøgeren oplyste i den forbindelse, at han var udrejst legalt af Baghdad Lufthavn på sit irakiske nationalitetspas, som han havde fået stjålet i Grækenland. Under sit ophold i Danmark fik ansøgeren besked om, at konflikten i hans hjemland var eskaleret, da han fik bekræftet, at familierne til de personer, ansøgeren havde medvirket til anholdelsen af, ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren rejste frivilligt til Irak [i foråret] 2016. Ansøgeren tænkte, at han ikke længere havde problemer i hjemlandet, eftersom ansøgeren ikke mere var offentligt ansat, og at der var gået noget tid. Ansøgeren begyndte på ny at arbejde for myndighederne efter sin ankomst til Irak. Ansøgeren arbejdede i en anden afdeling. Her blev ansøgeren udsat for endnu et drabsforsøg. Drabsforsøget fandt sted, da ansøgeren var på vej til arbejde en aften i september 2016. Ansøgeren orienterede sin chef om episoden. Ansøgeren fik indirekte at vide, at arbejdspladsen ikke kunne gøre noget for ham. Ansøgeren valgte derfor at udrejse til Iran to dage efter attentatet. Ansøgeren opholdt sig i Iran i to måneder, inden han returnerede til Irak. Ansøgeren fremgik af en liste over myndighedsansatte, der var deserteret. Ansøgeren var i Irak omkring et år og en måned. Ansøgeren boede hos sine venner og var kun ude et par gange. Ansøgeren blev i [efteråret] 2017 gift med sin nuværende ægtefælle, som er iraker og bosiddende i Danmark. Ansøgeren blev religiøst viet med sin ægtefælle. Vielsen blev ikke registreret ved myndighederne. Ansøgeren rejste til Danmark på ny, fordi sikkerheden var forværret for ham, og ansøgeren havde økonomisk mulighed for at udrejse af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de irakiske myndigheder eller med andre, herunder militsen Asaib Ahl al-Haq og Det Islamiske Parti, som følge af ansøgerens angivelige arbejde som officer og angivelige desertering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har anmodet de danske myndigheder om at få udleveret sine irakiske dokumenter med henblik at opnå skilsmisse. Det forekommer i den forbindelse ikke sandsynligt, at ansøgeren af egen drift ville kontakte de irakiske myndigheder, såfremt han frygter dem, og det fremstår ikke foreneligt med ansøgerens forklaring om, at ansøgeren angiveligt skulle fremgå af en liste over deserterede myndighedspersoner, som eftersøges. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren tidligere er indrejst i Danmark og har indgivet ansøgning om asyl og derefter er rejst frivilligt hjem til Irak. Det forekommer i den forbindelse ikke sandsynligt, at ansøgeren ville rejse frivilligt hjem, hvis han var i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han troede, at hans problemer var ovre, da der var gået tid, og han ikke længere var myndighedsansat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han, da han var i Danmark første gang, fik besked om, at hans konflikt var eskaleret i Irak. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren vendte tilbage til et job hos myndighederne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet er fremkommet med en anden forklaring om sit asylmotiv, end der fremgår hans asylskema i den 1. asylsag. Af dette asylskema fremgår blandt andet, at ansøgeren udrejste for ikke at blive dræbt, og idet han ikke ville dræbe, fordi han var officer i den irakiske hær og fik ordre til at tilbageholde og dræbe militsfolk, som tilhører regeringen, hvorefter han blev truet med og udsat for drabsforsøg, fordi han sagde nej til denne ordre. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om det angivelige tredje drabsforsøg, han var udsat for. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at bomben straks sprang, da han skulle tænde for bilen. Til oplysnings- og motivsamtalen [i slutningen af] 2015 har ansøgeren forklaret, at der skete en eksplosion i bilen, efter at han havde kørt lidt. Videre har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sit irakiske nationalitetspas. Til oplysnings- og motivsamtalen i forbindelse med ansøgerens første ansøgning om asyl har ansøgeren oplyst, at han fik stjålet sit pas i Grækenland. Til asylsamtalen [i slutningen af] 2018 har ansøgeren oplyst, at hans nationalitetspas var hos agenten i Tyrkiet, da han søgte asyl første gang. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans figurerede død fremstår usammenhængende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke var registreret afdød hos myndighederne, som han ellers har oplyst at være i et modsætningsforhold til. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det ikke var en bestemt begivenhed, der førte til ansøgerens udrejse af Irak, men at det skete få måneder efter, at han havde indgået i religiøst ægteskab med en herboende irakisk kvinde. De generelle forhold i Irak kan efter Flygtningenævnets vurdering ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/104/FAM
