Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin stedfar, [A], eller sin ægtefælle [B]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at [A] i [efteråret] 2017 kom hjem sammen med en mand ved navn [B] og fortalte, at ansøgeren var blevet gift med [B]. Ansøgeren mener, at ægteskabet var en indfrielse af [A]s spillegæld til [B]. Den efterfølgende dag flyttede ansøgeren hjem til [B], men flygtede senere samme eftermiddag tilbage til sin families bopæl, hvor hun gemte sig under en trappe. Da [A], som af [B] havde fået at vide, at ansøgeren var flygtet, kom hjem, begyndte han at true ansøgerens mor. Ansøgeren kom frem fra sit skjul og blev slået flere gange af [A]. Det endte i slagsmål mellem [A] og ansøgeren, ansøgerens mor og ansøgerens bror. [A] slog og skød ansøgerens mor og bror. Begge afgik senere ved døden på hospitalet. Ansøgeren blev taget med på politistationen af politiet, hvor hun mødte [B], som truede med at slå hende ihjel. Samme nat flygtede ansøgeren hjem til en ven, som tog med hende til Erbil, Irak, hvor ansøgeren opholdt sig noget tid, før hun udrejste fra Irak til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring, som den er afgivet under nævnsmødet, til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren er flygtet fra et tvangsægteskab med [B] mod hendes stedfars vilje, og at hun som følge heraf er i risiko for overgreb fra stedfarens eller [B]s side. Nævnet henviser til de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter ansøgeren ikke kan henvises til at søge myndighedsbeskyttelse, jf. Landinfo: Irak: Lovregulering og lovanvendelse i familievoldssaker i Kurdistanregionen (bilagsnummer: 1206) af 4. februar 2019. Det er ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men Flygtningenævnet finder, at hun i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at hun risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2019/101/TLNJ
