Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse et ægtepar samt to børn fra Indonesien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske Aceh og muslimer af trosretning. Den mandlige ansøger er fra [by A], Indonesien. Den kvindelige ansøger er fra Aceh, [by B], Indonesien. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har sympatiseret med Gerakan Aceh Merdeka (GAM). Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter såvel dem, som har slået hendes tidligere ægtefælle ihjel, som dem, der har truet den mandlige ansøger. Hun frygter endvidere den generelle situation i Aceh provinsen. Hendes tidligere ægtefælle, [X], blev i 2012 slået ihjel af nogle ukendte personer. Han blev fundet i en skov og bragt tilbage til ansøgerens bopæl. Den mandlige ansøger blev i 2017 truet af tre mænd på en strand i nærheden af den mandlige ansøgers fars bopæl. Den kvindelige ansøger har vedrørende denne del af asylmotivet henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Hun frygter de generelle forhold i Aceh, blandt andet fordi hun reelt er agnostiker, og der er indført sharia lovgivning i Aceh provinsen. Den mandlige ansøger har som asylmotiv oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af den indonesiske hær og efterretningstjeneste. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2001 eller 2002 var med til at sejle mellem syv og otte personer med tilknytning til GAM fra [by C] til [by D]. Ansøgeren har endvidere i 2003 hjulpet GAM ved at hente mad til dem fra en lokal restaurant. Ansøgeren blev samme år udsat for fysiske overgreb af personer, som ansøgeren formoder tilhørte det indonesiske militær. Ansøgeren blev i [sommeren] 2017 på stranden i nærheden af hans fars bopæl opsøgt af tre personer, der alle var iført kasket og maske og bevæbnet med pistol. De spurgte, om det var ham, der kom fra Danmark i 2012. De sagde, at hvis han ville leve længere, skulle han forlade Aceh. Ansøgeren formoder, at personerne var fra efterretningstjenesten. Ansøgeren rejste derefter til [by E] til den kvindelige ansøger og en uge senere til [by A], hvor hans storesøster boede. Uanset om ansøgernes forklaring om truslen fremsat i 2017 over for den mandlige ansøger lægges til grund, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de – som følge af en sådan episode – ved en tilbagevenden til hjemlandet er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på den mandlige ansøgers egen, ubekræftede formodning, at de tre personer var fra efterretningstjenesten, og at de mistænkte ham for at støtte GAM. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne ikke fra den angivelige episode på stranden og indtil deres udrejse var udsat forfølgelse, og at de fik udstedt indonesiske pas og udrejste legalt af Indonesien. Nævnet har endelig tillagt det nogen vægt, at ansøgerne indrejste i Danmark i [foråret] 2018 og først søgte asyl [primo] 2019. Flygtningenævnet finder ikke, at drabet på den kvindelige ansøgers tidligere ægtefælle, der blev begået i 2012 af ukendte personer, kan begrunde opholdstilladelse efter udlængelovens § 7. Nævnet bemærker herved, at den kvindelige ansøger har oplyst, at hun ikke efterfølgende har været udsat for forfølgelse. De generelle forhold i Indonesien, herunder i Aceh, kan heller ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” indo/2019/5/MEG
