Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk punjab og sikh af trosretning fra Ludiana, Indien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indien frygter at blive slået ihjel eller tortureret af de indiske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter sin tidligere ægtefælles familie. Til støtte for sine asylmotiver har ansøgeren oplyst, at han i Indien deltog i arbejde for en menneskerettighedsorganisation under ledelse af [A]. Ansøgeren fandt i forbindelse med arbejdet dokumentation for drab begået af [B], Director General of Punjab, mod omkring 10.000 unge mænd i Indien. Ansøgeren har været anholdt, tilbageholdt og torturet af de indiske myndigheder, og myndighederne tror, at ansøgeren ligger inde med dokumentation vedrørende drabene. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om frygten for familien til sin tidligere ægtefælle oplyst, at hendes far var en kendt politiker i Indien, og at han ikke accepterede forholdet mellem ansøgeren og hans tidligere ægtefælle. Ansøgerens tidligere ægtefælles far har indgivet falske anklager imod ansøgeren. Ansøgeren blev sammen med sin far endvidere forsøgt påkørt, ligesom ansøgeren i perioden fra 2004 til 2009 var udsat for otte overfald i Indien. I Danmark har ansøgeren modtaget trusler fra sin tidligere ægtefælles familie, ligesom han i Danmark er blevet forsøgt slået ihjel og truet af personer fra hendes familie. Ansøgeren har ikke afgivet forklaring for Flygtningenævnet, og det kan efter de foreliggende oplysninger ikke lægges til grund, at han har haft lovligt forfald. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om alle centrale forhold. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2019. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Indien risikerer at blive straffet for kriminelle forhold, kan begrunde, at han skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet der ikke er grund til at antage, at en eventuel straf vil være uproportionel i forhold til den begåede kriminalitet, ligesom der heller ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren under afsoningen af en eventuel straf vil være i risiko for at blive udsat for behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes herved, at Østre Landsrets dom gengivet i UfR. 2011.2904 ikke kan føre til et andet resultat. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Indien ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen på grund af torturundersøgelse, idet ansøgerens forklaring i det hele er tilsidesat. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Indien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” indi/2019/7/ajev
