Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger samt et barn, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er efter det oplyste etnisk araber, shia-muslim og angiveligt statsløs fra Sulaibiyah, Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait, herunder at hun ikke måtte få identifikationsdokumenter, udrejse eller gå i skole. Ansøgeren har hertil oplyst, at hun boede i Kuwait, til hun var 15 år, hvor hun udrejste til Danmark og søgte om asyl sammen med sine forældre og søskende. Ansøgerens far deltog i en demonstration i Kuwait, og familiens situation blev herefter vanskellig, men ansøgeren frygter ikke noget i Kuwait som følge af farens forhold, fordi myndighederne ikke gør kvinder noget. Ansøgeren har videre oplyst, at hun [i starten af] 2018 havde en konflikt på sit asylcenter på grund af familien til en mand, der boede på asylcenteret. Mandens familie talte grimt om ansøgeren. Ansøgeren talte med personalet på centeret, og familien til manden sagde herefter, at de ikke ville gøre ansøgeren noget. Ansøgeren har senest haft kontakt til familien til manden i starten af 2018. Ansøgeren frygter, at familien fortsat vil tale grimt om hende. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at dette asylmotiv ikke længere er aktuelt. Ansøgeren har oplyst, at hun i Danmark er blevet religiøst gift, og hun bor hos sin ægtefælle. Ansøgerens familie har aldrig truet ansøgeren, selvom det af sagens akter fremgår, at ansøgeren i [vinteren] 2018 til personalet på asylcenteret oplyste, at hun frygtede at blive udsat for æresdrab af sin familie. Ansøgeren har til asylsamtalen [i starten af] 2019 oplyst, at hun efter denne episode besluttede sig for fortsat at bo hos sin familie, og at der ikke blev talt om sagen efterfølgende. Ansøgeren frygter ikke nogen i sin familie, hverken i Danmark eller ved en tilbagevenden til sit hjemland. Ansøgeren har slutteligt oplyst, at hun ikke på noget tidspunkt har haft nogen konflikter eller problemer i nogen lande, herunder hverken i Kuwait eller Irak. Flygtningenævnet har indledningsvist lagt vægt på, at ansøgerens forældre og flere andre familiemedlemmer i Grækenland er blevet registeret under andre navne og som irakiske statsborgere. Ansøgeren har for Flygtningenævnet ikke kunnet forklare, hvorfor dette er tilfældet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har demonstreret ringe kendskab til de lokale forhold i sin angivelige hjemby i Kuwait på trods af, at hun havde mulighed for at forklare herom for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem der boede på hendes bopæl i Kuwait. For Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at hendes farmor og farfar boede hos ansøgerens farbrødre Mohammad Nawaf og Abdallah. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hendes farmor og farfar boede på hendes bopæl sammen med hende, hendes forældre og søskende. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvorvidt hun nogensinde havde forladt deres gade i Kuwait. Til asylsamtalen [i starten af] 2019 oplyste ansøgeren, at hun kun havde været i gade 26, hvor hun boede. Senere i samme samtale og for Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at hun havde været i en nærliggende park. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren dagen før asylsamtalen [i starten af] 2019 via WhatsApp har modtaget en video, hvor hendes søster gav instrukser om rumfordelingen på deres angivelige bopæl i Kuwait, henset til at hun angiveligt havde boet på bopælen frem til, at hun var 14 år gammel og derfor må kunne forventes at kende til boligens rumfordeling. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, at hun var lille og skulle påmindes om, hvordan lejligheden så ud, forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er statsløs bidoon fra Kuwait. De af ansøgeren anførte socioøkonomiske grunde, der gør, at hun gerne vil blive i Danmark, kan ikke føre til, at ansøgeren kan meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/42/FAM
