Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er shia-muslim og har oplyst at være statsløs (bidoon) fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet henset til, at han har været fængslet flere gange tidligere. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans fætter gav ham nogle dokumenter, som ansøgeren skulle aflevere ved en købsmandsforretning, som lå nær hans bopæl. Ansøgeren vidste ikke, hvad dokumenterne indeholdt af oplysninger, men han blev herefter stoppet af nogle personer i civilt tøj, som oplyste at være fra politiet og fortalte ham, at dokumenterne opildnede til demonstrationer. Videre har ansøgeren oplyst, at han senere blev opsøgt at politiet i officielle regeringsbiler på sin bopæl, og at de tog ham med på politistationen, hvor han blev tilbageholdt, indtil hans far fik ham løsladt. Politiet forsøgte at få ansøgeren til at opgive navne på personer, som var involveret i demonstrationer. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han på et tidspunkt luftede en hund, hvor politiet trak ham i kraven og hev ham ind i politibilen, hvor han verbalt blev tilsvinet. Han blev kørt til politistationen og blev tilbageholdt i to dage, hvor de forgæves forsøgte at få ansøgeren til at underskrive nogle dokumenter. Ydermere har ansøgeren oplyst, at han senest blev opsøgt på sin bopæl omkring kl. 20, hvor de sparkede ansøgerens dør ind, mens han lå og sov. De udspurgte ansøgeren om kommende demonstrationer, men ansøgeren kunne ikke besvare spørgsmålene. Han blev tilbageholdt indtil næste formiddag. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om hans identitet og det påberåbte asylmotiv til grund. I relation til identiteten bemærkes, at ansøgeren over for de tyske myndigheder har oplyst, at han er irakisk statsborger fra en bestemt navngiven by i Irak, ligesom han har oplyst et andet navn og en anden fødselsdato end opgivet til de danske myndigheder. Dertil kommer, at ansøgeren i Danmark har oplyst, at han er født i 1999, men at en aldersvurdering har vist, at han senest er født i 1997. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren under møderne med Udlændingestyrelsen havde et meget begrænset kendskab til forholdende for henholdsvis registrerede og uregistrerede bidoons. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren, der angiveligt var i besiddelse af en mobiltelefon, der kunne tage billeder, i Kuwait, ikke har billeder af sig selv, der forbinder ham til identificerbare steder i Kuwait. Det ændrer ikke herved, at ansøgeren, der tidligere til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han havde mistet forbindelsen til sine forældre mv. i Kuwait under nævnsmødet fremlagde billeder af blandt andet sine forældres vielsesattest og billeder af blandt andet sin far, som angiveligt skulle stamme fra Kuwait. Nævnet har tillige lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at der er adgang til falske dokumenter i Kuwait, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret udbyggende om, hvorvidt han har mistet kontaktet med sine forældre, som tidligere forklaret eller om han, som forklaret under nævnsmødet, ikke kontakter dem af hensyn til sin fars sikkerhed. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin angivelige konflikt. Han har således forklaret divergerende om hændelsesforløbet, når han og faren blev tilbageholdt. Han har således ved den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at myndighederne hentede ham og hans far hver gang, der skete noget i landet, mens han til den efterfølgende samtale forklarede, at myndighederne altid først hentede ham, hvorefter hans far henvendte sig og først på det tidspunkt blev tilbageholdt. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe de blev tilbageholdt, herunder om faren blev tilbageholdt i en uge eller i ugevis. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser eller på de oplysninger, som han afgav til de tyske myndigheder. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om hans identitet og hans asylmotiv som konstrueret og utroværdig. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/39/CHPE
