Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Guinea. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk fula og sunni-muslim fra Conakry, Guinea. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren under sagens behandling i Udlændingestyrelsen henvist til, at han ved en tilbagevenden til Guinea frygter at blive slået ihjel af sin stedmor [A] og hendes sønner [B og C], fordi de ikke mener, at ansøgeren har ret til at arve efter sin far. Herudover har ansøgeren henvist til den generelle sikkerhedssituation i Guinea. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren overfor Udlændingestyrelsen oplyst, at hans far omkom i en trafikulykke i 2014. Ansøgeren har videre oplyst, at hans stedmor [A] tilkaldte de ældre i kvarteret, så de kunne bestemme, hvordan arven efter faren skulle fordeles. I den forbindelse fortalte [A] de ældre, at ansøgeren var født udenfor ægteskabet, og at han derfor ikke var berettiget til at arve efter sin far. Dette førte til et skænderi mellem ansøgeren, [A] og hendes to sønner, [B og C]. [B] hentede en kniv og skar ansøgeren i halsen og på skulderen. Ansøgeren søgte tilflugt hos naboerne, [X og Y], og [X] kørte ansøgeren til hospitalet, hvor han modtog behandling for sine skader. Ansøgeren blev udskrevet samme aften, hvorefter han tog ophold hos [X og Y], mens hans sår helede. En måned efter overfaldet tog ansøgeren tilbage til [A’s] bopæl for at hente rent tøj. Her mødte ansøgeren [A], der fortalte ham, at hun og hendes børn ville slå ham ihjel, hvis han viste sig på bopælen igen. Herefter forlod ansøgeren kvarteret og levede de følgende 7-8 måneder på gaden i et andet kvarter i Conakry. På et tidspunkt mødte ansøgeren [X] på gaden. [X] foreslog, at ansøgeren flyttede ind hos hende og fik arbejde som [Y’s] assistent. [Y] kørte med varer til Mali, og ansøgeren kørte med ham. Da de ankom til Mali, stak ansøgeren af og påbegyndte sin rejse mod Danmark. Ansøgeren har i advokatindlægget og under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at ovenstående asylmotiv ikke er rigtigt og har i stedet påberåbt sig, at han frygter malinkaerne som følge af sin etnicitet som fula og sin bror. Han har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han en gang er blevet overfaldet af fulaerne og en gang af sin bror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om sine personlige forhold og om sit asylmotiv. Han har således indledningsvist over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hans far havde to k-oner, og at han havde tre halvsøskende, mens han i advokatindlægget og under nævnsmødet har forklaret, at hans far havde tre koner og mange børn, som han ikke kunne redegøre nærmere for. Han har ligeledes indledningsvist forklaret, at hans far døde, før han udrejste af Guinea, og at hans asylmotiv skyldes en arvestrid med halvbrødrene, mens han i advokatindlægget og under nævnsmødet har påberåbt sig en strid med en anden etnisk gruppe og sin bror, ligesom han under nævnsmødet forklarede, at hans far først døde, mens han var i Danmark, og at familien efter farens død har vendt sig mod ham. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre nærmere for de påberåbte konflikter eller de nævnte divergenser og udbygninger. Flygtningenævnet kan i den forbindelse ikke lægge til grund, at ansøgerens ændrede forklaring om hans asylmotiv og personlige forhold skyldes nervøsitet ved de første samtaler med Udlændingestyrelsen. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren angiveligt har 18-19 års skolegang. Ansøgerens forklaring fremstår derudover i det hele præget af manglende detaljeringsgrad og ikke overbevisende. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved udrejsen fra Guinea var eller ved en genindrejse risikerer at blive asylbegrundende forfulgt. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Guinea vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Guin/2019/3/thv
