Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 11, og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk georgier og kristen ortodoks af trosretning fra […], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive fængslet af politiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev fængslet flere gange og idømt flere fængselsstraffe i Georgien, fordi han havde taget stoffer eller var i besiddelse af stoffer. Under tilbageholdelserne blev han udsat for fysisk og psykisk vold, og han blev truet med vold, hvis han nægtede at samarbejde med politiet. Politiet ville have ansøgeren til at angive andre stofmisbrugere. Ansøgeren forsøgte at klage over behandlingen i fængslet, mens han var fængslet, men han blev tvunget til at trække sin klage tilbage. Ansøgeren var senest fængslet i 2017, hvorefter han skulle møde hos politiet hver uge. Han udrejste af Georgien i 2018. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om forløbet forud for udrejsen til grund, men nævnet finder ikke, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der er stofmisbruger, ifølge sine egne oplysninger til sagen, er blevet retsforfulgt og dømt for flere kriminelle forhold, der navnlig har relateret sig til besiddelse og indtagelse af narkotika. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at, at det falder inden for det enkelte lands jurisdiktion at lovgive for sine statsborgere og fastsætte sanktioner i tilfælde, hvor lovgivningen bliver overtrådt. Nævnet bemærker endvidere, at der ikke i sagen er holdepunkter for at antage, at ansøgeren er blevet idømt straffe, som har været uforholdsmæssige, eller at han under fængslingerne har været udsat for en behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet bemærker vedrørende ansøgerens oplysninger om politiets hårdhændede behandling af ham, at han må henvises til at rette henvendelse til de overordnede myndigheder herom. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgeren, der senest var fængslet fra 2015 til 2017 og er udrejst legalt i 2018, har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2019/10/CMA
