Nævnet meddelte i november 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og muslim af trosretning fra landsbyen [A], provinsen [B], Etiopien. Ansøgeren har været medlem af OLF og dens ungdomsorganisation, Quero. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at han vil blive slået ihjel af de etiopiske myndigheder som følge af, at han var politisk aktiv for OLF og Quero. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han og hans familie var medlemmer af OLF. Ansøgeren blev medlem i 2007, og han var ligeledes leder af den lokale afdeling af ungdomsorganisationen, Quero, og kæmpede herved for oromoers rettigheder. [I en nærmere angiven dato i efteråret] 2010 fandt en eksplosion sted på ansøgerens skole, og i den forbindelse blev ansøgeren anholdt sammen med ni andre elever og beskyldt for at stå bag eksplosionen og OLF. Ansøgeren sad tilbageholdt i seks dage og blev derefter løsladt [en nærmere angiven dato i efteråret] 2010, da politiet ikke havde beviser mod ham. Den efterfølgende dag arrangerede ansøgeren et fakkeloptog, som fandt sted [en nærmere angiven dato i efteråret] 2010. Under fakkeloptoget sang ansøgeren en sang, der handlede om undertrykkelse, og han blev derfor samme dag arresteret af myndighederne og beskyldt for at støtte OLF. Han sad tilbageholdt i en måned, hvorefter han blev stillet for en dommer. Ansøgeren blev løsladt med en advarsel. I den efterfølgende periode deltog ansøgeren i en række mindre demonstrationer. I perioden blev ansøgeren opsøgt og taget med til afhøring et ukendt antal gange, idet myndighederne mistænkte ham for at støtte OLF. [En nærmere angiven dato i foråret] 2014 deltog ansøgeren i en demonstration, som han var medarrangør af. Han agiterede for oromoers rettigheder og blev i den forbindelse anholdt og tilbageholdt af myndighederne. Samme aften blev hans bopæl ransaget, og myndighederne tog i den forbindelse ansøgerens dokumenter. Under rangsagningen placerede de våben på hans bopæl. Ansøgeren sad tilbageholdt i [C]. [En nærmere angiven dato i foråret] 2014 blev han taget med hjem til sin bopæl af myndighedspersonerne, som ransagede bopælen og fandt de våben, som de selv havde placeret, og ansøgerens private papirer, hvoraf navne på oromer, som gennem tiden var blevet slået ihjel af myndighederne, fremgik. [En nærmere angiven dato i sommeren] 2014 kom ansøgeren for retten, idet han blev beskyldt for at samarbejde med OLF og gå imod de etiopiske myndigheder. Samme dag blev han idømt en livtidsdom. Ansøgeren sad i fængsel i 17 måneder, hvorefter det lykkedes ham at slippe ud ved hjælp af sin mors onkel. Onkelen havde kontakter i fængslet. Ansøgeren udrejste herefter af Etiopien med hjælp af en agent. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgerens forældre har været politisk aktive for OLF, og at de i den forbindelse har været fængslet i lange perioder. Flygtningenævnet kan tillige lægge til grund, at ansøgeren selv har været politisk aktiv for OLF, og at han i den forbindelse forud for sin udrejse af Etiopien har været anholdt og fængslet samt udsat for tortur tre gange. Uanset ansøgerens forklaring på enkelte punkter ikke forekommer helt overbevisende, er den understøttet af indholdet af torturundersøgelsen. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og sagens øvrige akter, herunder torturundersøgelsen, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han og hans familie har været politisk aktiv for OLF i et sådan omfang, at han ved en genindrejse risikerer asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Etio/2019/17/sme
