Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk amhara og kristen fra [en mindre by], Gonder, Etiopien. Ansøgeren har oplyst, at hun har været aktiv for Det Blå Parti fra 2011 eller 2012 og for ”Udvalget for Wolkait, Tegede og Telems” fra 2013 eller 2014 frem til hendes udrejse af Etiopien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet og udsat for overgreb af myndighederne, fordi hun har udført politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun og hendes forlovede blev anholdt – formodentligt af sikkerhedstjenesten – på et ukendt tidspunkt i 2004 eller 2005. Ansøgerens ægtefælle blev aldrig løsladt igen, og i sommeren 2018 fik ansøgeren at vide, at han var død. I 2011 eller 2012 begyndte ansøgeren at hjælpe Det Blå Parti som frivillig oversætter for unge døve personer. Hun begyndte endvidere i 2013 eller 2014 at udføre politiske aktiviteter for ”Udvalget for Wolkait, Tegede og Telems”, der kæmper for rettighederne for etniske amhara i de tre områder. Ansøgerens aktiviteter bestod i at indsamle penge til organisationen og i at uddele foldere og i øvrigt videredele information om organisationens arbejde. I perioden fra [begyndelsen af ] 2015 til [foråret] 2017 blev ansøgeren anholdt otte gange, og hun blev i den forbindelse anklaget for at have udført politiske aktiviteter. Hun blev hver gang anholdt to til tre dage ad gangen og derefter løsladt. Hun blev flere gange udsat for seksuelle overgreb under tilbageholdelserne. Efter hendes sidste anholdelse i [foråret] 2017 flyttede hun til Oromie for at komme væk fra problemerne. I [efteråret] 2017 rejste ansøgeren til Danmark for at deltage i en konference. [På en given dag i efteråret] 2017, mens hun var i Danmark, blev hun ringet op af en mand fra udvalget, som fortalte hende, at hendes nye bopæl var blevet ransaget, og at politisk materiale var blevet fundet og konfiskeret af myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med de etiopiske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på centrale punkter har fremstået usammenhængende, udetaljeret og ikke selvoplevet. Hun har endvidere forklaret divergerende om tidspunkterne for tilbageholdelserne. Hun har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2018 oplyst eksakte datoer for tilbageholdelserne og forklaret, at hun hver gang var tilbageholdt i 2-3 dage, hvor hun ikke havde kontakt med omverdenen. Under nævnsmødet har ansøgeren indledningsvist bekræftet, at hun blev tilbageholdt [på en given dato i begyndelse af 2015]. Det fremgår imidlertid af ansøgerens Facebook-profil og Messenger-profil, at ansøgeren [ de to efterfølgende dage], hvor hun angiveligt var tilbageholdt, har været inde på sin profil. Først senere under mødet har ansøgeren forklaret, at hun ikke husker de eksakte tidspunkter for sine tilbageholdelser. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin forlovede og hans anholdelse og forsvinden står i modsætning til en samtale på ansøgerens Messenger-profil, hvor ansøgeren har oplyst, at hun er fraskilt, og at hendes tidligere ægtefælle befinder sig i USA. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at myndighederne, der angiveligt mistænkte hende for at uddele ulovligt materiale, ikke foretog ransagninger på hendes bopæl i forbindelse med en af de otte tilbageholdelser, men først foretog ransagning efter, at hun legalt havde forladt landet, ligesom det forekommer utroværdigt, at ansøgeren kunne fortsætte sit arbejde for myndighederne, herunder for politi og domstole helt til udrejsen, og at hun trods sin konflikt med myndighederne kunne få udstedt et pas og udrejse legalt af landet. Det forekommer endvidere utroværdigt, at ansøgeren fortsatte sine aktiviteter, efter at hun gentagne gange havde været tilbageholdt og udsat for alvorlige seksuelle overgreb, uden at hun i den anledning tog nogle forholdsregler eller ændrede handlemåde for at undgå yderligere tilbageholdelser. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, idet bemærkes, at de generelle forhold for etniske amhara ikke i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, idet der ikke findes grundlag for at tage den subsidiære påstand om udsættelse til følge.” Etio/2019/14/EMU
