Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (K-status)] til en kvindelig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen af trosretning fra [by], [område], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi hun er udrejst uden at betale sin gæld på 50.000 nakfa til myndighederne og har afgivet urigtige oplysninger til myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hendes ægtefælle blev indkaldt til nationaltjeneste i 2003, hvorefter de en til to uger efter udrejste til Sudan. Ansøgeren og ægtefællen boede i Sudan frem til 2015. Ansøgerens ægtefælle forsvandt på dette tidspunkt, hvorfor ansøgeren valgte at rejse tilbage til Eritrea. Ansøgeren indrejste legalt. Efter to uger i Eritrea blev hun indkaldt til et møde med myndighederne. Ansøgeren tog til mødet sammen med sin onkel, og ansøgeren fik under mødet besked på, at hun havde en gæld på 50.000 nakfa til de eritreiske myndigheder, idet hendes ægtefælle havde unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren fik sin onkel til at kautionere, således at ansøgeren kunne tage til Sudan og få solgt sine ting for derved at betale sin gæld til myndighederne. To uger efter mødet med myndighederne udrejste ansøgeren til Sudan uden at have betalt sin gæld til myndighederne. Efter syv måneder i Sudan, indrejste ansøgeren i Danmark [foråret] 2016, efter hun [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som familiesammenført med sin herboende ægtefælle, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har efterfølgende søgt Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2, og har [sommeren] 2019 fået afslag herpå. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring for nævnet til grund. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun er udrejst af Eritrea uden at betale den bøde, som hun var blevet pålagt af myndighederne på grund af, at hendes ægtefælle havde unddraget sig militærtjeneste. Hun frygter derfor at blive fængslet, såfremt hun vender tilbage til Eritrea. Det fremgår af rapport fra EASO – Eritrea National service exit and return, udgivet i september 2019 bl.a.:”From 2005 until approximately 2010, family members of deserters and draft evaders who left the country had to pay a fine of ERN 50.000 … If they could not pay that fine, they were imprisoned for up to one year; in some cases, business licences were revoked or property seized. In the recent years, such persecution has become less consistently applied. As of 2019, it is only sporadically reported, but continues to happen in some cases.” Det fremgår endvidere af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste i nogle tilfælde kan risikere forfølgelse blandt andet i form af fængsel. Ansøgerens ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste, og ansøgeren er udrejst uden at betale den gæld, som hun blev pålagt på grund af ægtefællens unddragelse fra militærtjenesten. På den baggrund, og idet de aktuelle baggrundsoplysninger om forholdene i Eritrea ikke kan føre til et andet resultat, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2019/3/CABV
