Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra El Salvador. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske latinamerikanere og kristne fra El Salvador. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til El Salvador frygter, at de bandemedlemmer, der afpressede penge fra ansøgerne, vil slå dem ihjel. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger [i foråret] 2017 blev kontaktet af en ung mand, der krævede, at ansøgeren betalte 500 dollars ugen efter, for ellers ville han gøre den mandlige ansøgers ægtefælle og datter fortræd. Ansøgerne betalte beløbet, men fik at vide, at de på ny skulle betale samme beløb ugen efter, og hvis de gik til politiet, ville de blive slået ihjel. Ansøgerne flyttede herefter hjem til den kvindelige ansøgers søster. Ansøgerne har til støtte for asylmotivet videre oplyst, at bandemedlemmerne under en episode [i foråret] 2017 kørte op på siden af den kvindelige ansøger, mens hun i bil ventede på, at deres datter fik fri fra skole, og truede hende med en pistol. Den kvindelige ansøger accelererede hurtigt væk fra stedet. Den kvindelige ansøgers søster blev herefter opsøgt af bandemedlemmerne, der ønskede at få oplyst, hvor ansøgerne befandt sig. Ansøgerne flygtede herefter fra område til område frem til udrejsen af El Salvador. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at bander udgør en sikkerhedstrussel i forhold til befolkningen i El Salvador, og herunder at afpresning udøvet af bander er en forekommende kriminalitetsform. Det fremgår endvidere, at myndighedsbeskyttelsen er utilstrækkelig. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til UNHCR, ”Eligibility Guidelines for Assessing the International Protection Needs of Asylum Seekers from El Salvador”, marts 2016. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge til grund, at ansøgerne har en konkret og individuel konflikt i El Salvador som følge af, at de har været udsat for afpresning af en bande. Nævnet har lagt vægt på ansøgernes forklaring om omstændighederne i forbindelse med, at der er udstedt en fødselsattest til datteren [K] omkring to uger forud for konfliktens indledning, herunder på at den kvindelige ansøgers forklaring om, at en sådan fødselsattest skal genudstedes hver tredje måned, ikke fremstår plausibel. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at den kvindelige ansøger i [foråret] 2017 havde søgt visum til USA, og at det fremgår af den mandlige ansøgers straffeattest af [foråret] 2017, at den er udstedt i migrationsøjemed. Henset til at banderne angiveligt også er til stede ved de offentlige myndigheder, fremstår det ikke troværdigt, at ansøgeren har fået udstedt en straffeattest i [foråret] 2017, hvoraf det fremgår, at han agter at udrejse af landet, henset til faren for, at en sådan oplysning også ville kunne komme til bandemedlemmernes kendskab. Nævnet finder det endvidere ikke overbevisende, at ansøgerne til trods for afpresningen og til trods for, at de havde truffet beslutningen om at forlade landet [i foråret] 2017, blev ved med at gå på arbejde frem til [foråret] 2017. Det er heller ikke overbevisende, at [K] i en del af perioden frem til [i foråret] 2017 fortsat gik i skole. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at ansøgerne først forlod landet [sent forår] 2017. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at den kvindelige ansøgers søster Jessica har kunnet opholde sig i El Salvador i en længere periode efter ansøgernes udrejse af landet, og at Jessica således først primo 2019 sammen med sine familiemedlemmer har søgt asyl i USA. Endelig fremstår ansøgernes forklaring om, at de i perioden [i foråret] 2017 boede på forskellige hostels ikke plausibel i lyset af, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at man ikke kan bevæge sig frit rundt i El Salvador. Der henvises herom til det anførte i Udlændingestyrelsens afgørelse. Det lægges til grund, at ansøgernes indtægtsforhold mv. ikke har haft en sådan karakter, at de – om end de begge havde fast arbejde og gode indtægter – kan anses for velhavende. Herefter, og i det nævnet desuden sammenholder disse forhold, med den omstændighed, at det ikke fremstår overbevisende, at bander i El Salvador skulle udfolde så store bestræbelser, som det efter ansøgerens forklaringer har været tilfældet, på at afpresse og efterstræbe ansøgerne, må nævnet forkaste deres forklaring om, at de har en konkret og individuel konflikt med en bande i El Salvador som følge af, at de er blevet afpresset og truet. Under de ovenfor angivne omstændigheder, og uanset at forklaringerne efter nævnets opfattelse ikke indeholder meget væsentlige divergenser, har ansøgerne således efter flertallets opfattelse ikke sandsynliggjort, at de har behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det bemærkes, at de generelle forhold i El Salvador ikke har en sådan karakter, at det i sig selv kan begrunde international beskyttelse efter de nævnte bestemmelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Elsa/2019/1/CRT
