Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og kristen kopter fra [bynavn], Dakahliya, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af sin egen familie eller tilfældige egyptere, fordi han er homoseksuel. Han har til støtte herfor oplyst, at det ikke længere er hemmeligt, at han er homoseksuel, idet herboende personer har fået kendskab hertil. Ansøgerens far har via disse personer fået kendskab til ansøgerens seksualitet og har telefonisk truet med, at han vil skære ansøgeren i småstykker og intet have med ham at gøre. Han har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af to mænd ved navn [A] og [B] eller af tilfældige personer, fordi han er kristen. Han har til støtte herfor oplyst, at han på et tidspunkt samlede [A] og [B] op i en tuktuk og kørte dem til et øde område. [B] trak en kniv, og ansøgeren formodede, at han ville slå ansøgeren ihjel, hvorfor han løb fra stedet. Ansøgeren meldte forholdet til politiet, der anholdt [A] og [B]. Under retssagen i 2005 blev ansøgeren tilbudt penge af [A]s familie for at trække anmeldelsen tilbage. Han fik en indirekte trussel fra [A]s morfar. Ansøgeren frafaldt efterfølgende sagen mod [A] og [B], idet han ikke mente, at han ville få noget ud af deres fængsling. Ansøgeren har ikke haft problemer med dem siden 2005. Men ansøgeren formoder, at der er en sammenhæng mellem sagen mod [A] og [B] og det faktum, at ansøgerens far uretmæssigt fra 2005 til 2010 blev anklaget for forskellige kriminelle forhold. Fra 2006 til sin udrejse den [dato i foråret] 2016 boede ansøgeren både i Kairo og Sharm el-Sheikh uden at opleve problemer med [A] eller [B]. Han har endvidere henvist til, at der sker tilfældighedsprægede overfald på kristne koptere i Egypten. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter den egyptiske efterretningstjeneste, fordi han har søgt om asyl i Danmark. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid af de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at hverken de generelle forhold for kristne koptere i Egypten, ansøgerens frygt for den egyptiske efterretningstjeneste eller ansøgerens konflikt med [A], [B] og deres familier kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at det ikke er ulovligt være LGBT person eller at have sex med en person af samme køn i Egypten. Uanset det ligeledes fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at myndighederne i september 2017 indledte en hårdere kurs mod homoseksuelle personer, og at der i forlængelse heraf blev fremsat et lovforslag, hvorefter homoseksualitet skulle kriminaliseres, finder Flygtningenævnet ikke, at de generelle forhold – trods vanskelige – for homoseksuelle i Egypten i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnets flertal finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af sin seksualitet er konkret og individuelt forfulgt. Flertallet har herved lagt vægt på, at det ikke på baggrund af oplysningerne om den telefoniske trussel fra ansøgerens far er sandsynliggjort, at faren aktivt vil opsøge ansøgeren og gøre alvor af sin trussel. Flertallet finder således, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold uden for sin fars hjemområde, herunder i Cairo, hvor han problemfrit har kunnet opholde sig i ca. 4 år fra 2005. Det forhold, at andre personer i Egypten efter ansøgerens forklaring er blevet bekendt med hans seksualitet kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnets flertal finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2019/4/DH
