Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra DR Congo. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er congolesisk statsborger og kristen fra Kinshasa, DR Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til DR Congo frygter en værre fremtid, end den hun vil få i Danmark. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter personer, som vil stjæle ting fra hende, og at hun vil blive voldtaget. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter krigen i DR Congo. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far ønskede, at ansøgeren og hendes søster skulle udrejse, fordi der var krig i DR Congo, og fordi de ville få en bedre fremtid i udlandet. Ansøgeren har videre oplyst, at personer i DR Congo vil stjæle fra hende, fordi de ved, at hun er vendt tilbage fra et rigt land. Ansøgeren og hendes søster vil således have tøj og andre ting, som de kunne være interesserede i. Endvidere frygter ansøgeren at blive voldtaget, idet piger bliver voldtaget i DR Congo. Endvidere kan der blive affyret skud i DR Congo på grund af krigen, hvilke kan ramme ansøgeren. Således oplevede ansøgeren en dag, da hun opholdt sig familiens bopæls have, at der blev affyret to skud. Faren sagde derfor til familien, at de skulle gå ind i huset. Efter et yderligere skud kom også faren ind i huset. Derefter blev der skudt en gasbombe ind i huset, hvorfor ansøgeren fik vådt papir for munden, og vinduerne blev åbnet. Endelig har ansøgeren som noget nyt for nævnet oplyst blandt andet, at hun på et ukendt tidspunkt blev forsøgt bortført fra sin skole, ligesom hun for nævnet er fremkommet med nye oplysninger om konfliktens baggrund, herunder at de episoder, hun tidligere har forklaret om, skyldes faderens arbejde og forældrenes involvering i politiske aktiviteter. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at få sin asylsag behandlet. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren – uagtet at hun alene er 15 år gammel – har vist en klar forståelse for, hvad asylsagsbehandlingen drejer sig om, ligesom hun har formået at redegøre for sine familiemæssige forhold og de forhold, som ifølge hendes kendskab hertil har begrundet hendes udrejse af DR Congo. Flygtningenævnet er endvidere enig med Udlændingestyrelsen i, at det, som ansøgeren har forklaret til Udlændingestyrelsen om baggrunden for sin udrejse af DR Congo, ikke giver grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren for Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun ikke selv har oplevet problemer med nogen personer i DR Congo, og at ansøgerens frygt for at blive udsat for tyveri eller voldtægt alene beror på ansøgerens generelle opfattelse af sikkerhedssituationen i DR Congo. Heller ikke det forhold, at ansøgeren har oplevet, at der er blevet smidt en gasbombe ind på familiens bopæl, eller ansøgerens nye oplysning for nævnet om at være blevet forsøgt bortført fra sin skole kan føre til et andet resultat, allerede fordi der er tale om enkeltstående episoder, der fandt sted længe før ansøgerens udrejse. Ansøgeren har for nævnet fremkommet med nye oplysninger om konfliktens baggrund, herunder at de episoder, hun tidligere og nu har forklaret om, skyldes faderens arbejde og forældrenes involvering i politiske aktiviteter. Nævnet bemærker hertil, at der ikke kan bortses fra, at ansøgeren, der kun var 9 år på tidspunktet for udrejsen, ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen har været bekendt med alle de forhold, som begrundende hendes forældres beslutning om at lade hende og storesøsteren udrejse, og nævnet har derfor tillige vurderet ansøgerens sag i lyset af hendes nye oplysninger for nævnet, hvilke oplysninger i al væsentligt er overensstemmende med de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med behandlingen af storesøsterens sag. Det hedder herom i Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2018 i storesøsterens sag bl.a.: ”Flygtningenævnet finder … ikke, at det, som ansøgeren har oplyst om årsagen til, at hun søger asyl, er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt er blevet udsat for overgreb fra hverken de congolesiske myndigheder eller andre eller truet hermed, og at der ved den episode, hvor politiet opsøgte hendes far i hjemmet, ikke skete andet, end at politiet så sure ud, og at deres far virkede bekymret. Ansøgerens far er herefter forblevet i Congo og har efter det oplyste fortsat arbejde som dommer, selv om han ifølge den fremsendte, udaterede og ikke underskrevne udtalelse i en kort periode skulle have været afskediget og efter genansættelse nu er ”kept out of all sensitive cases”. Den episode, hvor der senere blev kastet en gasbombe ind mod bopælen, kan efter de foreliggende oplysninger ikke anses for at have sammenhæng med politiets henvendelse på bopælen, og den må betragtes som en enkeltstående hændelse, som hverken i sig selv eller sammenholdt med sagens øvrige oplysninger kan anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgerens frygt for at blive voldtaget alene beror på ansøgerens egen generelle formodning, og at de oplysninger, der er fremkommet for nævnet om indkaldelse af ansøgerens mor til afhøring hos kriminalpolitiet i [en by i Congo] i [efteråret] 2012 og hendes mors politiske aktiviteter for menneskerettigheder i Congo i 2013, ikke kan antages at medføre, at ansøgeren på nuværende tidspunkt som følge heraf vil være i konkret risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland. Det bemærkes herved, at moderen efter det oplyste ikke længere opholder sig i Congo.” Også efter oplysningerne for dette nævn tiltrædes det med samme begrundelse som i nævnets afgørelse af [sommeren] 2018, at heller ikke ansøgerens nye oplysninger kan begrunde, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. På denne baggrund finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til DR Congo vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” cong/2019/13/MME
