Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen af trosretning fra […], South West Region, Cameroun. Ansøgeren har været aktiv i kampen for det sydlige Cameroun. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive fængslet uden rettergang, at blive kidnappet eller at blive slået ihjel af myndighederne, fordi han har deltaget i en strejke. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i efteråret] 2016 deltog i en demonstration på [Universitetet], hvor han studerede. Ansøgeren blev i den forbindelse tilbageholdt af politiet i to til tre dage. Ansøgeren blev løsladt som følge af, at ansøgerens far er en indflydelsesrig person i Cameroun. Efter tilbageholdelsen gemte ansøgeren sig hos sin mormor i seks dage, hvorefter han udrejste af Cameroun. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgeren har deltaget i en demonstration på universitetet [i efteråret] 2016, og at han i den forbindelse blev anholdt og var tilbageholdt i to-tre dage. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i et modsætningsforhold til de camerounske myndigheder, der kan medføre asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at han med sin fars hjælp blev løsladt, og at han udrejste lovligt af Cameroun [i vinteren] 2016 med fly. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har udbygget sin forklaring om politiske aktiviteter, idet han har forklaret, at han i Cameroun var medlem af politiske grupper på Facebook. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren tidligere har været i Danmark på studieopholdstilladelse fra [efteråret] 2014 til [foråret] 2016, hvor han udrejste efter at have fået afslag på opholdstilladelse. Han fik [i efteråret] 2016 udstedt visum til Danmark med henblik på at besøge sin mor, som har permanent opholdstilladelse her. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren først søgte asyl, da hans besøgsopholdstilladelse udløb efter 3 måneder. Disse forhold understøtter ikke ansøgerens forklaring om, at han er udrejst på grund af frygt for asylbegrundende forfølgelse fra de camerounske myndigheders side. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet fremlagt en artikel [dateret i vinteren] 2018 fra [X] hjemmeside om ansøgerens far, som har gjort tjeneste på [Y]s kontor i Sydvestcameroun, og som er blevet udpeget som leder af [en komite] i Sydvestcameroun. Artiklen understøtter ikke, at ansøgeren eller hans far skulle stå i et modsætningsforhold til myndighederne. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2019/6/CMA
