Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk wueh og katolik af trosretning fra Buea, Cameroun. Ansøgeren har været politisk aktiv for partiet Southern Cameroons National Congress (SCNC) siden 1999. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for grove fysiske overgreb samt at blive slået ihjel, idet ansøgeren og ansøgerens far har været aktive for partiet Southern Cameroons National Congress (SCNC). Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive chikaneret af hendes nu tidligere ægtefælles familie, fordi de er blevet skilt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun siden 1999 har været aktiv for partiet SCNC som kommunikationsfrivillig, hvor hun oplyste om partiets budskaber og events til sine klassekammerater og naboer. I 2007 blev ansøgeren tilbageholdt af myndighederne i forbindelse med, at ansøgeren deltog i en forsamling i byen Buea. Ansøgeren var tilbageholdt i tre måneder, hvor hun blev udsat for grove fysiske og seksuelle overgreb. Efter tre måneder blev ansøgeren løsladt mod kaution, som ansøgerens familie betalte. I 2010 blev ansøgeren gift med sin daværende ægtefælle [A], og [i foråret] 2011 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende ægtefælle. Mens ansøgeren opholdt sig i Danmark, fortsatte hun sin aktivitet for partiet SCNC som skandinavisk kommunikationsansvarlig. I 2015 rejste ansøgeren tilbage til Cameroun, idet ansøgeren ikke længere havde opholdstilladelse i Danmark. Da ansøgeren ankom til Cameroun [i efteråret] 2015, blev ansøgeren tilbageholdt af myndighederne frem til omkring jul. Under sin tilbageholdelse blev ansøgeren afhørt og udsat for fysiske og seksuelle overgreb. En dag tæt på jul blev ansøgeren hentet af en ukendt militærmand, som tog hende med på hospitalet, hvor ansøgeren opholdt sig i omkring tre dage. Efter tre dage udrejste den ukendte militærmand med ansøgeren til Cypern. Ansøgeren opholdt sig en dag på Cypern, hvorefter ansøgeren fløj til Frankrig med den ukendte militærmand. Fra Frankrig tog ansøgeren med bus til Danmark. I Danmark opholdt ansøgeren sig hos Besua Clives, som ansøgeren kendte igennem sit frivillige arbejde som skandinavisk kommunikationsansvarlig, idet han var i samme kommunikationsgruppe som ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har til politirapport fra vinteren 2018, hvilket er en gentagelse af indholdet af politirapport fra vinteren 2018, forklaret, at hun i slutningen af 2015 udrejste af Danmark til Cameroun, og at hun lod sig smugle til Cypern, fordi truslerne mod hendes far blev intensiveret. Ansøgeren har videre til politirapporten forklaret, at hun opholdt sig på Cypern i ca. 1 år, fik udstedt et biometrisk pas på Cypern [i vinteren] 2017 og genindrejste i Danmark kort tid før hun fødte datteren Elioraclives [efteråret] 2017. Heroverfor har ansøgeren stærkt divergerende til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen forklaret, at hun rejste til Cameroun oktober 2015, hvor hun blev tilbageholdt og udsat for tortur og voldtægt, frem til omkring juletid 2015, hvor hun, efter at familien havde betalt løsepenge, blev fulgt ud af landet af en højtstående militærmand, opholdt sig en dag på Cypern og genindrejste i Danmark via Paris. Ansøgeren har videre forklaret, at hun ikke selv har fået udstedt pas på Cypern. Ansøgeren har ikke til politirapporterne oplyst om en tilbageholdelse i Cameroun i 2015, og ansøgeren søgte først asyl i Danmark [i vinteren] 2018. Ansøgerens tilbageholdelse i Cameroun i 2007 fandt sted for 12 år siden, og ansøgeren valgte efter sin egen forklaring at rejse tilbage til Cameroun i 2015. De af ansøgeren fremlagte kontoudtog fra broderens konto dokumenterer ikke, at broderen har betalt en løsesum i december 2015. Det fremgår af kontoudtoget, at der er overført 4.100 dollars til Cameroun [i vinteren] 2015, men der er ligeledes overført 5.000 dollars til Cameroun [i vinteren] 2016, på hvilket tidspunkt ansøgeren efter sin egen forklaring var udrejst af Cameroun og opholdt sig i Danmark, mens moderen opholdt sig i Nigeria. Det beror på ansøgerens egen formodning, at hun er efterstræbt af sin tidligere ægtefælles familie. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2019/5/HZC
