Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bandem og katolik fra Buea, Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb eller slået ihjel af militæret i Cameroun, fordi han har været fængslet i forbindelse med drabet på en soldat og derefter flygtet fra fængslet. Desuden frygter han den generelle situation og militserne i sin hjemby. Til støtte for sit asylmotiv, har ansøgeren oplyst, at han i perioden mellem den 21. og 23. maj 2018 var tilskuer til en demonstration i byen Buea. Ansøgeren forlod demonstrationen, efter militæret begyndte at skyde mod demonstranterne. Han var ikke selv i kontakt med militæret ved demonstrationen. Dagen efter demonstrationen fandt han ud af, at en soldat var blevet dræbt under demonstrationen. Den 26. maj 2018 blev han anholdt af militærfolk og taget med til en militærlejr. I militærlejren blev han oplyst om, at han og flere andre unge mænd var blevet tilbageholdt, fordi en soldat var blevet dræbt ved demonstrationen. Ansøgeren var tilbageholdt i militærlejren i to måneder. Mens han var tilbageholdt, blev han udsat for fysiske overreb og truet. Natten mellem den 6. og 7. august 2018 flygtede han fra militærlejren. Ansøgerens [familiemedlem], der er oberst i miltæret, havde arrangeret flugten. Ansøgeren flygtede ved, at en soldat kom og åbnede døren til hans celle, hvorefter ansøgeren blev ført ud i en bil, hvor [familiemedlemmet] ventede på ham. Ansøgeren blev kort til Doula, hvor han overnattede hos sin søster. Dagen efter blev han kørt til lufthavnen, hvor fra han udrejste af Cameroun. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele i forbindelse med sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt han blot kiggede på demonstrationen eller om han deltog aktivt ved blandt andet at råbe. Han har tillige forklaret divergerende om, hvor mange mennesker, der var til stede under demonstrationen og om, hvorvidt soldaterne sagde noget til ham i bilen efter anholdelsen. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt hans familie er blevet opsøgt af militæret efter hans udrejse. Han har således først forklaret, at hans familie ikke er blevet opsøgt, mens han under nævnsmødet forklarede, at hans søster nu har fortalt ham, at hans familie er blevet opsøgt, ligesom hun har fremsendt en avisartikel og en efterlysning til ham, så han kunne dokumentere sine forhold i Danmark. Flygtningenævnet finder, at der er tale om en udbygning, idet ansøgerens forklaring om, at søsteren ikke tidligere har villet fortælle ham, at familien var blevet opsøgt efter hans udrejse fremstår utroværdig, navnlig når henses til at hun samtidig vidste, at der havde været en avisartikel om ham og en efterlysning, som hun heller ikke fandt grundlag for at nævne for ham. For så vidt angår avisartiklen og eftersøgningssedlen kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at der er tale om ægte dokumenter. Der er herved lagt vægt på, at dokumenterne er fremkommet på et meget sent tidspunkt, og at de fremstår påfaldende. Det er i den forbindelse navnligt påfaldende, at avisartiklen indeholder oplysninger om ansøgerens flugt, som alene kan stamme fra hans familie herunder fra hans søster, som angiveligt ikke har talt med pressen. Ansøgerens forklaring om hvordan hans [familiemedlem] som magtfuld oberst i militæret kunne få ham ud af fængslet, men ikke i øvrigt beskytte ham mod de beskyldninger, som mange unge efter ansøgerens egen forklaring var blevet udsat for, er påfaldende og utroværdig. Det forekommer i den forbindelse også påfaldende, at ansøgeren ikke vil oplyse navnet på sin [familiemedlem], fordi han har lovet ham dette. Ansøgeren var ikke under nævnsmødet i stand til at uddybe sit asylmotiv eller besvare spørgsmål om sin [familiemedlem], flugten og udrejsen til Belgien. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring som utroværdig og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Cameroun. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. came/2019/3/nabr
