Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk nkambe og katolik af trosretning fra Buea, Cameroun. Ansøgeren har været medlem af SDF. Hun var menigt medlem og deltog i to demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter en mand ved navn [A], idet ansøgeren skylder ham penge. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin tidligere ægtefælle, [B], fordi hun ikke ved, hvad han kan finde på, hvis hun vender tilbage. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter for sit liv på grund af den nuværende konflikt i Cameroun mellem de engelsk- og de fransktalende. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hendes tidligere ægtefælle i [sommeren] 2013 fik ansøgeren til at optage et lån på 4 mio. central afrikanske franc (CFA) hos vennen [A]. Som garanti for lånet tog [A] ansøgeren til et voodoo-tempel, hvor der blev udført en voodoo-ceremoni. Ansøgeren aflagde en ed, hvor hun svor på, at hun ville dø, hvis hun ikke tilbagebetalte lånet. I [sommeren] 2013 rejste ansøgeren med sin ægtefælle, [B], til Danmark. Han forlod ansøgeren i 2014 og rejste tilbage til Cameroun. I [foråret] 2014 kontaktede [A] ansøgeren telefonisk og truede hende, fordi hun ikke havde tilbagebetalt lånet til ham. Efter opringningen begyndte ansøgeren at betale tilbage på lånet. Hun betalte omkring 1.5 millioner CFA til Mathias. Hun stoppede dog med at betalte tilbage, hvorfor [A] tog hen til ansøgerens forældres hus i november 2016 og truede forældrene med at ville tage ting fra huset for at sælge det. I [sommeren] 2017 opsøgte [A] på ny ansøgerens forældre. Han råbte ad dem og forbandede ansøgeren med en voodoo-forbandelse. Han sagde, at han ikke længere ville have pengene, men at han ønskede ansøgeren død. Ansøgeren har endvidere oplyst, at nogle fransktalende personer kom til ansøgerens forældres hjemby [i sommeren] 2017 og skød en masse folk og brændte mange huse ned, herunder ansøgerens forældres hus. Ad tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren blev gift med [B], flyttede sammen med ham i 2013, at de flyttede fra hinanden i [slutningen af] 2013, og at de senere er blevet skilt. Ansøgeren har forklaret, at [B] kun en gang i perioden fra [slutningen af] 2013 til dags dato har fremsat en trussel, hvilket skete i 2016. Efter ansøgerens forklaring, kan det lægges til grund, at denne trussel blev fremsat, idet ansøgeren havde fortalt om deres ægteskab til [Bs] mor. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grund til at tro, at [B] har evne og vilje til at dræbe ansøgeren, og finder ikke, at truslen, der er fremsat for tre år siden, har den nødvendige intensitet til at begrunde asyl. Ad [A]. Flygtningenævnet vil ikke udelukke, at ansøgeren har lånt et beløb svarende til omkring 50.000 kr. til brug for hendes udrejse til Europa. Ansøgeren har forklaret, at [A] var en rig forretningsmand og en ven, samt at han ikke var involveret i mafiaen. Nævnet kan endvidere lægge til grund, at hun kun har betalt omkring 22.000 kr. tilbage på lånet. Selvom nævnet således lægger til grund, at hun fortsat har en gæld til [A], finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at denne har evne og vilje til at dræbe hende. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange [A] har opsøgt hendes familie, om han har været voldelig over for familien, og om han har taget nogle genstande i pant for gælden. Ad medlemskab af SDF. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren og hendes far har været medlemmer af SDF. Ansøgeren har forklaret, at hun alene var menigt medlem, og at hun har deltaget i to demonstrationer, der ikke siden har medført problemer. Selvom der måtte være et øget pres på SDF medlemmer, finder nævnet, at hun som ganske uprofileret og uden at nogen har rettet særlig henvendelse vedrørende hende, ikke befinder sig i nogen særlig risiko for overgreb. Samlet finder nævnet således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk.1, eller i en individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2019/2/HHU
