Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er armensk statsborger, etnisk armener og kristen fra [en by i] Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive slået ihjel af ukendte mænd, fordi hendes afdøde ægtefælle nægtede at overlevere sin forretning til dem. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive skadet af sin ægtefælles forretningspartners familie, fordi ægtefællen blev beskyldt for mordet på sin forretningspartner. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle havde en møbelforretning i [en by] i Armenien sammen med en forretningspartner. I løbet af nogle måneder forsøgte nogle ukendte mænd i byen at overtage møbelforretningen, hvilket første til et slagsmål, i hvilken forbindelse forretningspartneren blev slået ihjel. Ansøgeren og hendes ægtefælle opholdt sig derefter i [en anden by] i én dag, hvorefter de fik at vide, at mændene havde beskyldt ægtefællen for drabet på forretningspartneren. Ansøgeren og ægtefællen udrejste herefter legalt af Armenien med visum. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har nogen asylbegrundende konflikt i Armenien. Ved vurderingen heraf har nævnet tillagt det betydelig vægt, at ansøgeren siden sin oprindelige asylsag har ændret forklaring om, hvor konflikten fandt sted, og om hvor hun har opholdt sig forud for indrejsen i Danmark. Ansøgeren har således i sit asylansøgningsskema og under asylsamtalen [i sommeren] 2007 oplyst, at konflikten fandt sted i Rusland, og at hun forud for sit ophold i Rusland boede i Aserbajdsjan. [I foråret] 2015 modtog Rigspolitiet imidlertid meddelelse fra Interpol i Armenien om, at ansøgeren var blevet identificeret som armensk statsborger. Ansøgeren har herefter under en samtale [i efteråret] 2018 med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun er armensk statsborger, og at den konflikt, hun fortalte om i 2007, fandt sted i Armenien, hvor hun er født og opvokset. Ansøgerens nye forklaring om konflikten i Armenien adskiller sig imidlertid også på flere punkter fra forklaringen om den konflikt, som hun tidligere har oplyst om. Hun har således forklaret forskelligt om blandt andet, hvorfor hendes ægtefælle blev opsøgt af nogle mænd og om den periode, hvor opsøgningerne fandt sted, ligesom hun har forklaret forskelligt om, hvorvidt hun selv var til stede, når hendes mand blev opsøgt af de personer, hun nu frygter. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgerens forklaring om sin konflikt i Armenien ikke kan lægges til grund, og at det derfor allerede henset hertil ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” arme/2019/6/MME
