Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra [A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror, sine fætre eller andre fra Taliban. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han, inden han første gang søgte om asyl i Danmark, blev forsøgt hvervet med tvang af Taliban, og at han af myndighederne blev beskyldt for at samarbejde med Taliban. Ansøgeren har videre oplyst, at han oplevede yderligere konflikter, da han vendte tilbage til Afghanistan. Efter ansøgeren var vendt tilbage til Afghanistan, tog han ophold hos sin moster og hendes ægtefælle i landsbyen [B]. Ansøgerens moster fortalte ham, at hans lillebror havde haft problemer med deres farbror angående den jord, de havde arvet fra deres far. Ansøgerens moster formodede, at ansøgerens farbror havde dræbt ansøgerens lillebror som følge af denne konflikt. Ansøgeren ønskede at etablere et liv i Afghanistan. Hans moster hjalp ham derfor med at indgå ægteskab med hendes svogers datter, [C]. Efter de var blevet gift, flyttede ansøgeren ind hos sin nye svigerfamilie. De havde bopæl ved siden af ansøgerens moster. Ansøgeren havde brug for penge til at etablere sig i Afghanistan. Ansøgerens mosters ægtefælle tog derfor, på ansøgerens vegne, til hans oprindelige landsby [D], for at forsøge at sælge den jord som ansøgeren havde arvet fra sin far. Ansøgerens mosters ægtefælle talte første gang med en mand ved navn [E] for at høre om han ville købe ansøgerens jord. [E] fortalte, at han først kunne købe ansøgerens jord, når ansøgerens farbror havde tilkendegivet, at han ikke ønskede at købe jorden. Dagen efter tog ansøgerens mosters ægtefælle igen til [D] for at tale med ansøgerens farbror om salget af jorden. Han fortalte ansøgerens farbror, at ansøgeren var i Afghanistan, men at de kun havde telefonisk kontakt. Ansøgerens farbror insisterede på at få at vide, hvor ansøgeren opholdt sig og fortalte, at han ikke ønskede at sælge jorden til fremmede. Samme aften opsøgte Taliban ansøgerens mosters bopæl. De ransagede bopælen for at lede efter ansøgeren. Ansøgerens mosters ægtefælle ringede til ansøgerens svigerfar og fortalte, hvad der var sket. De frygtede, at de også ville lede efter ansøgeren hos hans svigerfamilie. Ansøgeren og hans hustru flygtede derfor over taget hen til naboen, hvor de opholdt sig i to dage. Efter to dage kørte naboen ansøgeren, ansøgerens hustru og ansøgerens svigermor til [A], hvor de tog ophold hos ansøgerens ægtefælles søster og svoger. De boede hos dem i 7-8 dage. Ansøgerens ægtefælles svoger, [F], hjalp dem med at finde en lejebolig. Da de havde boet i [A] i tre uger, så ansøgeren to politibiler foran sin bopæl. Han turde ikke tage hjem, da han tidligere havde haft en konflikt med myndighederne. Han tog derfor hen til [F] og bad ham om at finde ud af, hvad der var sket. [F] kom, sammen med ansøgerens hustru, tilbage til sin egen bopæl efter 2-3 timer. Ansøgerens hustru fortalte, at to personer havde banket på deres dør, hvorefter de trængte ind på bopælen og spurgte efter ansøgeren. Naboerne havde hørt ansøgerens hustrus skrig, og havde derfor ringet til politiet, der efterfølgende anholdt de to personer. Ansøgeren og hans hustru overnattede hos [F]. Dagen efter ringede ejendomsmægleren til [F] og bad ham møde op hos ham senere samme dag. [F] mødte op hos ejendomsmægleren, hvor også politiet og boligens ejer var til stede. [F] blev her spurgt ind til, hvem ansøgeren var og hvad deres forbindelse var til hinanden. Politiet fortalte, at de to anholdte var talebanere, og at den ene var fætter til ansøgeren. De to talebanere havde forklaret politiet, at personen der boede på bopælen, hvor de var trængt ind, også var medlem af Taliban. På den baggrund var politiet interesseret i at finde ansøgeren. Ansøgeren kunne ikke længere være hos [F]. [F] kontaktede derfor sin ven, der samme aften kom og hentede ansøgeren og tog ham med til [G]. Ansøgeren opholdt sig tre nætter i [G], hvorefter han udrejste fra Afghanistan. Efter anholdelsen af ansøgerens fætter er ansøgerens moster, hendes ægtefælle og ansøgerens svigerfamilie blevet opsøgt flere gange. [F] er også blevet opsøgt af politiet for at høre, hvor ansøgeren befinder sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at Flygtningenævnet tidligere har afvist ansøgerens ansøgning om asyl, i hvilken sag Flygtningenævnet ikke har kunnet lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har i forbindelse med nærværende sag lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at hans lillebror blev slået ihjel som følge af jordkonflikten med ansøgerens farbror og dennes sønner, idet ansøgeren ikke har forklaret herom til oplysnings- og motivsamtalen, men først til asylsamtalen, uagtet at det må anses for en meget central del af ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren efter indrejsen til Afghanistan tog ophold hos sin moster, som boede tæt på ansøgerens landsby, uagtet at ansøgerens lillebror angiveligt var blevet dræbt af ansøgerens farbror og / eller dennes sønner. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren via sin svoger rettede henvendelse til en ekstern køber for at sælge jorden, uanset at han antog, at hans farbror og dennes sønner havde overtaget jorden, og at farbroren og / eller denne sønner angiveligt havde dræbt ansøgerens lillebror, og uden at forsøge at forhandle med farbroren og dennes sønner først. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvordan [F] fik kontakt med ejendomsmægleren, efter at ansøgerens bopæl angiveligt var opsøgt. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at [F] var stødt på ejendomsmægleren, der i denne forbindelse havde fortalt [F], at han var tilbageholdt af politiet, der havde udspurgt ham om ansøgeren, som han havde lejet en bolig til. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at [F] dagen efter episoden blev ringet op af ejendomsmægleren og bedt om at møde op hos ham samme dag, og at til mødet hos ejendomsmægleren var både ejeren af boligen og politiet til stede. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor ansøgeren opholdt sig frem til udrejsen af Afghanistan. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han opholdt sig 5-6 dage hos [F], hvorefter han udrejste af Afghanistan. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han - aftenen efter at hans bopæl blev opsøgt - blev kørt til [Fs] ven i [G], hvor han var i 5-6 dage frem til sin udrejse af Afghanistan. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han - efter at hans bopæl var blevet opsøgt - blev kørt til [Fs] ven i [G], hvor han var i 3 dage frem til sin udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke fremstår overbevisende, at de talibanere, der angiveligt brød ind i ansøgerens hus, fortalte politiet, at det var hos en anden talibaner, at de var brudt ind, ligesom det ikke fremstår overbevisende, at det var på baggrund af to talibanernes forklaring om, at de brød ind hos en af deres egne medlemmer, at myndighederne skulle efterstræbe ansøgeren. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/91/snd
