Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk hazara og shia-muslim. Hun er afghansk statsborger, men har oplyst, at hun er født i Iran og har boet i Iran hele sit liv. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun udrejste af Afghanistan, fordi hun frygtede, at hendes far ville slå hende ihjel, idet hun var flygtet fra et tvangsægteskab arrangeret af hendes far. Klageren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at hun var blevet tvangsgiftet bort to gange mod sin vilje, og at hun var løbet hjemmefra, hvilket ikke er tilladt for en pige i Afghanistan. Klageren boede sammen med sin far og bror i Iran, og hendes far var jævnligt både fysisk og verbalt voldelig over for hende. Faren tvangsgiftede hende bort til en afghansk mand, da hun var 12 år, men lod hende skille igen fra denne mand 5-6 måneder efter vielsen uden begrundelse. Klagerens far besluttede efterfølgende, at familien skulle flytte tilbage til Afghanistan, hvor de alle havde statsborgerskab. Cirka 5 måneder inden sin udrejse blev klageren voldtaget af naboens dreng i Afghanistan. På denne baggrund valgte klagerens far at bortgifte hende til hendes fætter for at redde familiens ære. [I efteråret] 2016 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I starten af] 2018 var [A] til asylsamtale i Udlændingestyrelsen, hvorunder han oplyste, at han har herboende nevøer og niecer – heriblandt klageren – der havde oplyst falsk navn i forbindelse med deres asylsager, ligesom de havde oplyst urigtigt om deres familieforhold. [I sommeren] 2018 var klageren til samtale hos Udlændingestyrelsen med henblik på at afklare, om hendes opholdstilladelse var opnået på baggrund af svig. Klageren har under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 som nyt asylmotiv henvist til, at hun retteligt udrejste af Iran, fordi hun var blevet voldtaget af sin arbejdsgiver og på grund af sine dårlige familieforhold i Iran. Klageren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter overgreb fra sin morbror [H], hvis sag ligeledes behandles af nærværende nævn. Endelig har klageren over for sin advokat oplyst, at hun udover [morbrødrene H og A] også frygter sin morbror [S], der bor i Afghanistan, idet han ligeledes har truet klageren. Klageren frygter desuden både myndighederne og befolkningen i Afghanistan, idet hun i Danmark er frafaldet islam og er blevet ateist. [I slutningen af] 2018 inddrog Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Styrelsen lagde herved vægt på, at klageren havde forklaret modstridende om sin identitet, familie i Danmark, bopæl og asylmotiv. Klageren har erkendt, at hun oprindeligt til Udlændingestyrelsen har afgivet urigtige oplysninger om sit asylmotiv, herunder at hun har afgivet urigtige oplysninger om sin identitet, opvækst og familieforhold. Klageren har derfor opnået sin opholdstilladelse ved svig, og opholdstilladelsen skal som udgangspunkt inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om det klageren nu har forklaret om baggrunden for, at hun forlod Iran, og den trussel, som hun oplyser, at hendes morbrødre, herunder en morbror, der bor i Afghanistan, har udsat hende for, kan begrunde, at klageren alligevel kan beholde sin opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens nye forklaring om, at hun retteligt flygtede fra sin arbejdsgiver i Iran, der voldtog hende, til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klagerens generelle troværdighed er svækket, og at klageren ikke for Flygtningenævnet på overbevisende måde har kunnet forklare om baggrunden for, at hun oprindeligt bevidst afgav urigtige oplysninger. Klagerens nye forklaring tilsidesættes derfor som utroværdig. Det bemærkes herved, at klageren også har forklaret divergerende om, hvorvidt det var hende eller hendes ægtefælle, der ønskede at blive skilt, og om hvem der betalte pengene for klagerens flugt fra Iran. Endvidere har klageren forklaret skiftende på en række spørgsmål under mødet i Flygtningenævnet, herunder om et brev/digt, der indgår i sagen, er skrevet af hende. Flygtningenævnet kan således heller ikke lægge klagerens forklaring om hendes familieforhold i Afghanistan og Iran til grund. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan har grund til at frygte sine morbrødre. Flygtningenævnet henviser også herved til, at klagerens generelle troværdighed er svækket, og at de foreliggende oplysninger om klagerens uoverensstemmelser med navnlig hendes morbror [H], herunder at en optaget telefonsamtale mellem klagerens søster og [H] - der i øvrigt kun foreligger i uddrag - ikke sandsynliggør, at uoverensstemmelsen har en sådan intensitet, at den er asylbegrundende. Et fremlagt notat af [en dato i foråret] 2019 fra klagerens bisidder om en episode i Sandholmlejren kan ikke føre til en anden vurdering. Spørgsmålet er endvidere om klageren på grund af sin levevis i Danmark har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse. Klageren har forklaret, at hun ikke længere går med tørklæde og har blandt andet fremlagt ”screenshots” af opslag på Facebook og Instagram, hvor hun fremtræder med løsthængende hår og en [en bestemt t-shirt]. Disse opslag stammer alle fra [starten af 2019], hvilket er få uger inden mødet i Flygtningenævnet. Endvidere har klageren for 14 dage siden fået en tatovering på armen med blandt andet [et bestemt symbol], ligesom hun i Danmark har kontakt til foreninger for ateister. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af disse forhold vil være i myndighedernes eller andres søgelys, og at hun derfor heller ikke af denne grund vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ved vurderingen af, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for hende bemærkes indledningsvist, at det følger af Flygtningenævnets praksis, at der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig er udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt, som i andre sager, hvor der overvejes inddragelse af andre grunde end svig. Klageren er ugift og har ingen børn. Hun har i ca. 2 år haft fritidsjob i [et supermarked] og [på et hotel]. Hun er ved at tage 9. klasse og har oplyst, at hun har bestået Prøve i Dansk 2. Under nævnsmødet har klageren vedrørende § 26-spørgsmålene svaret på et fint og letforståeligt dansk. Flygtningenævnet finder efter en konkret proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/89/ATN
