Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan, men har oplyst, at han har boet i Iran siden 2007. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv oprindelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de afghanske myndigheder, idet han i [foråret] 2007 blev mistænkt for at have forvoldt en drengs druknedød. Klageren frygter endvidere familien til den afdøde dreng, idet de har opsøgt hans familie både før og efter klagerens udrejse af Afghanistan. Klageren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at han [en dag i foråret] 2007 var ude at flyve drage med sin kammerat [X] i [et område] i Kabul, da de fik øje på to drenge, der var ved at drukne i en nærliggende flod. Klageren forsøgte at redde drengene, men det lykkedes kun klageren at redde den ene op. Den anden dreng forsvandt og blev senere fundet druknet. Klageren har videre oplyst, at politiet ankom til floden og lagde ham i håndjern. De førte ham til en politistation, hvor han blev tilbageholdt et døgn, idet han var mistænkt for at have forvoldt den forsvundne drengs død. Liget af drengen blev fundet efter fire dage, og en uge senere blev der udstedt en arrestordre på klageren. Klagerens farbror blev endvidere opsøgt af brødrene til den afdøde dreng, der ville have fat i klageren. Efter klagerens udrejse har brødrene til den afdøde dreng igen opsøgt klagerens farbror, og der er blevet sendt flere arrestordrer på klageren til farbrorens hus. Klageren har til samtalen [i sommeren] 2018 fastholdt, at han fortsat frygter familien til den druknede dreng. Herudover frygter klageren de generelle forhold i Afghanistan. [I efteråret] 2010 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. [I foråret] 2011 meddelte et flertal af Flygtningenævnet klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I starten af] 2018 var en person ved navn [A] til asylsamtale i Udlændingestyrelsen, hvorunder han oplyste, at han var klagerens bror, ligesom han oplyste om detaljer vedrørende klagerens familieforhold, opvækst og asylmotiv, der var modstridende med, hvad klageren havde oplyst under sin asylsag. [I foråret] 2018 indgav klageren en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. [I sommeren] 2018 var klageren til samtale hos Udlændingestyrelsen med henblik på at afklare, om hans opholdstilladelse var opnået på baggrund af svig. [I slutningen af] 2018 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet klageren har opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen lagde herved vægt på, at klageren havde fortalt modstridende om sit asylmotiv. Efter de forklaringer, der samstemmende er afgivet af [klagerens bror A og niecer F og S] lægges det til grund, at klageren under sin asylsag bevidst har forklaret urigtigt om sine opvækst- og familieforhold. Der er også herved lagt vægt på, at klageren både over for Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har forklaret usikkert og afglidende om, hvorvidt [A], som han ifølge sin forklaring helt tilfældigt mødte på banegården, er hans bror. Dertil kommer, at der under sagen er fremlagt fotos, hvor man kan se klageren sammen med [F] under hans besøg i Iran. Yderligere har klageren ikke kunnet forklare, hvordan han fik kontakt til sin søster i Iran mange år efter, at de var blevet adskilt i Afghanistan i forbindelse med forældrenes død. Det lægges derfor til grund, at klageren er bror til [A], og morbror til [F] og [S], og at klagerens mor fortsat er i live, uagtet at klageren selv har forklaret, at begge hans forældre døde, da han var helt lille, og at han kun har én søster og ingen brødre. Klageren har således svækket sin generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan ikke længere lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren som ovenfor anført har svækket sin generelle troværdighed, og at klageren har forklaret afglidende, usikkert og divergerende på spørgsmål om omstændigheder ved drukneulykken, herunder helt centrale spørgsmål om f.eks. navnet på den dreng, som druknede, og om hvordan han fik den overlevende dreng op ad vandet. Forklaringen om den dramatiske hændelse fremstår i øvrigt ikke selvoplevet. Det forhold, at hændelsen angiveligt har fundet sted for ca. 11 år siden, kan ikke føre til en anden vurdering henset til, at der er tale om helt centrale forhold i klagerens asylmotiv, idet klageren fortsat angiver at frygte den druknede drengs familie. En eventuel manglende partshøring eller mangelfuld vejledning fra Udlændingestyrelsens side i forbindelse med indkaldelse af klageren til samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 kan ikke føre til en anden vurdering, idet en eventuel sagsbehandlingsfejl konkret ikke har haft betydning. Der er herved lagt vægt på, at klageren også for Flygtningenævnet har forklaret divergerende, usikkert og afglidende om sit oprindelige asylmotiv, selv om klageren nu – og med advokatbistand – har haft mulighed for at forberede sig. Klageren har således opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt, som i andre sager, hvor der overvejes nægtelse af forlængelse af andre grunde end svig. Om klagerens forhold er det oplyst, at han er 28 år og har haft fast arbejde i Danmark i sammenlagt 3-4 år. Han har senest siden [starten af] 2018 haft fast arbejde [i en navngiven virksomhed] og har bestået Prøve i Dansk 1. Endvidere har klageren et dårligt ben. Klageren er ugift og har ingen børn. Flygtningenævnet finder efter en konkret proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/88/ATN
