Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban som følge af sin ansættelse for [A]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har arbejdet for firmaet [A] i Kabul i halvandet år forud for sin udrejse af Afghanistan. Halvanden til to måneder før sin udrejse blev han i Ghazni ringet op af Taliban, der spurgte, om han arbejdede for [A], og bad ham om at udføre arbejde for Taleban. 5 eller 6 dage senere blev han på ny ringet op i Kabul. Hans chef bad ham skifte SIM-kort og ophøre med at arbejde i Ghazni. Efter yderligere en uge modtog han et brev fra Taliban, der meddelte, at de altid ville finde ham. Som følge af truslen rejste han til sin familie i Jalalabad. Efter omkring 8 dage, hvor han opholdt sig hjemme hos sine forældre, forlod han hjemmet for at spise aftensmad med en ven omkring 15 minutters kørsel hjemmefra. På vej hjem fra restauranten blev han i bil opsøgt af to personer på motorcykel, som fra bilens venstre side skød efter ham. Ansøgeren undslap, og efterfølgende modtog han endnu et trusselsbrev fra Taliban. Omkring syv dage senere udrejste han af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring, herunder navnlig om ansøgerens ansættelse i [A], til grund. Flygtningenævnet har herved i lighed med Udlændingestyrelsen lagt vægt på Udenrigsministeriets høringssvar [fra efteråret] 2018, hvorefter [A] har oplyst: ”[A] har gennemgået egne registre – [ansøgeren] fremgår ikke af registrene og man er slet ikke bekendt med ham. Ansættelsesforholdet kan derfor ikke bekræftes”. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring var ansat i en betroet stilling, og at hans angivelige problemer med Taliban blev behandlet på ledelsesniveau i virksomheden. Flygtningenævnet finder ikke, at den af ansøgeren fremlagte mailkorrespondance fremskaffet efter sagens behandling i Udlændingestyrelsen kan føre til en ændret vurdering. De af ansøgeren for nævnet fremlagte dokumenter, der ikke er ægthedsvurderede, herunder brev fra [A] med bekræftelse af ansøgerens praktikophold og ansættelsesforhold, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, der ifølge sin forklaring har været ansat i [A] i omkring halvandet år, har svaret upræcist og afglidende på spørgsmål om virksomheden, f.eks. om antallet af ansatte og hans arbejdsopgaver, på en sådan måde, at ansættelsesforholdet ikke virker selvoplevet. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren som relativt nyansat i virksomheden havde selvstændig kompetence til at foretage de af ham beskrevne økonomiske dispositioner af betydeligt omfang. Flygtningenævnet finder herudover, at ansøgerens beskrivelse af den skudepisode – der ifølge forklaringen nær havde kostet ham livet og reelt var afgørende for hans beslutning om at forlade hjemlandet – for nævnet har fremstået ureflekteret og uden detaljer på en sådan måde, at episoden ikke virker selvoplevet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at udsætte sagen på en fornyet høring om, hvorvidt ansøgeren har været ansat i [A]. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/161/CERA
