Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning fra [en by i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han er etnisk hazara og shia muslim af trosretning. Ansøgeren har tidligere været taget til fange af Taliban i perioden 2008 til 2012, hvor han blev tvunget til at udføre arbejde for Taliban. Taliban tog billeder af ansøgeren under udførelsen af tvangsarbejdet. Taliban truede ansøgeren med at videregive billederne til de afghanske myndigheder, hvorfor ansøgeren tillige frygter myndighederne. Derudover frygter ansøgeren at blive slået ihjel af [A] som følge af ansøgerens svigerfars konflikt med [A]. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har asylbegrundende konflikter i Afghanistan. Det er noget usikkert, om ansøgerens forklaring om tilbageholdelsen af Taliban kan lægges til grund, idet han har forklaret forskelligt om navnlig, hvor længe tilbageholdelsen stod på. Det er således oplyst over for de svenske udlændingemyndigheder, at han var tilbageholdt af Taliban i to år, mens han over for de danske myndigheder har oplyst, at han var tilbageholdt i omkring tre år. Nævnet finder imidlertid, at der ikke helt kan bortses fra, at denne uoverensstemmelse kan være begrundet i bl.a. sproglige misforståelser, idet det bemærkes, at ansøgeren i øvrigt i al væsentligt har forklaret overensstemmende om sit asylmotiv, hvilken forklaring til dels støttes af oplysninger afgivet af ægtefællen i dennes sag. Afgørende for nævnets vurdering bliver imidlertid, at ansøgerens mulige tilbageholdelse synes helt tilfældig og ikke begrundet i ansøgerens individuelle forhold. Det kan således efter ansøgerens forklaring lægges til grund, at Taliban ikke interesserede sig særligt for ansøgeren, som angiveligt alene blev tilbageholdt med henblik på at udnytte hans arbejdskraft. Ansøgeren vurderer da også selv, at han ikke – uanset sin flugt – er særligt profileret i forhold til Taliban. Hertil kommer, at tilbageholdelsen ophørte i 2012, og at ansøgeren har været i stand til at opholde sig i Afghanistan i nogle måneder efter flugten uden at blive opsøgt af Taliban. Det kan på denne baggrund ikke lægges til grund, at ansøgeren på nuværende tidspunkt – som følge af flugten eller i øvrigt – skulle være efterstræbt af Taliban. Der er heller ikke holdepunkter i sagen for at lægge til grund, at ansøgeren skulle være efterstræbt af de afghanske myndigheder som følge af hans angivelige tvangsarbejde for Taliban. Der er således intet, der tyder på, at de afghanske myndigheder har kendskab hertil, hvilket støttes af, at ansøgeren to gange efter udrejsen har henvendt sig til de afghanske myndigheder, hvor han har fået udstedt en vielsesattest og et nyt pas. Endelig kan det ikke lægges til grund, at ansøgerens svigerfars eller ægtefælles konflikt har nogen betydning for ansøgeren, der aldrig har mødt den kommandant, [A], som svigerfaren, der har et andet efternavn end ansøgeren, kom i konflikt med. Der er således intet i sagen, der tyder på, at den pågældende kommandant skulle have noget som helst eller vil kunne opnå kendskab til ansøgeren, der var forsvundet på tidspunktet for konfliktens opståen. Hertil kommer, at ansøgeren i en kortere periode har opholdt sig i Afghanistan, uden at han blev involveret i svigerfarens konflikt, ligesom det efter ansøgerens forklaring må lægges til grund, at svigerfaren har anden mandlig nærtstående familie i Afghanistan, som der ikke er oplysninger om skulle være indblandet i konflikten. På denne baggrund tiltræder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Herefter, og da heller ikke de generelle forhold i Afghanistan i sig selv kan begrunde asyl, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” [afgh/2019/159/MLVT]
