Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra […], Nangharhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, fordi han har arbejdet for amerikanerne, og fordi Taliban har beskyldt ham for at rapportere om en bombe til den afghanske regering og for at propagandere mod islam. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i en periode fra [vinteren] 2007 til [efteråret] 2012 arbejdede for et afghansk byggefirma, som var finansieret af amerikanerne. Derudover har ansøgeren oplyst, at han i [vinteren] 2018 så en bombe under en bro i sin hjemby. Ansøgeren ringede til politiet og fortalte om bomben. Efterfølgende modtog ansøgeren et trusselsbrev fra Taliban. Det fremgik af brevet, at ansøgeren skulle slås ihjel, fordi han havde udført spionarbejde, neutraliseret deres bomber, udført propaganda mod religionen islam, og fordi han havde samarbejdet med de vantro. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har på væsentlige punkter afgivet divergerende forklaringer. Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at han i perioden efter, han modtog brevet fra Taliban [i starten af] 2018 og indtil sin udrejse [i efteråret] 2018, tog til Pakistan ind i mellem og flyttede til forskellige adresser og var på flugt, idet han tog til Kabul, opholdt sig hos venner i Jalalabad og tog til Peshawar i Pakistan. Gjort bekendt med stemplerne i sit pas, hvorefter hans rejser til Pakistan fandt sted, før han modtog brevet fra Taliban, forklarede han, at han så ikke tog til Pakistan men var på flugt internt i Afghanistan. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han efter at have modtaget brevet primært opholdt sig i skjul i hjemmet. Han tog dog også på arbejde på apoteket. Når han gik ud, dækkede han sit ansigt til og var forsigtig. Denne divergens som angår en central del af asylmotivet svækker ansøgerens troværdighed. Det svækker også ansøgerens generelle troværdighed, at han i 2013 søgte asyl i Sverige og fik afslag herpå under henvisning til, at hans forklaring var forbundet med troværdighedsproblemer. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring om, at han opdagede en bombe under en bro [i starten af] 2018 ikke forekommer selvoplevet, idet ansøgeren havde vanskeligt ved at forklare detaljeret herom i Flygtningenævnet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først udrejste [i efteråret] 2018, omkring 8 måneder efter at have modtaget brevet fra Taliban, og at ansøgeren ikke oplevede problemer med Taliban i denne periode. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/155/CMA
