Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra landsbyen […], Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hun og hendes børn vil blive bortført og slået ihjel af en person ved navn [A]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at hun eller hendes børn bliver slået ihjel af Taliban, ligesom hun frygter ISIL og de generelle forhold i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes datter [B] en dag fik madforgiftning, og at de i den forbindelse blev hjulpet på sygehuset af ansøgerens svogers ven [A]. [A] blev interesseret i [B], og han ønskede at indgå ægteskab med hende, men det accepterede ansøgeren og hendes datter ikke. [A] standsede herefter ansøgerens datter, en dag hvor hun gik på gaden med sin kusine, og truede med at tvinge hende til at indgå ægteskab med ham, bortføre hende eller at få hendes søskende til at forsvinde. [A] kontaktede endvidere ansøgerens svoger, [C], som familien boede hos, og truede familien, idet han ville giftes med ansøgerens datter. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter Taliban og ISIL, fordi hun er etnisk hazara, og at hazara-folket generelt ikke er i sikkerhed i Afghanistan. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun frygter de generelle forhold i Afghanistan, herunder fordi hun er en enlig kvinde. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker først, at ansøgeren, på trods af at hun ikke har noget udestående med de afghanske myndigheder, ikke har fremlagt nogen dokumentation for sin identitet. Hun er således reelt set uidentificeret, men nævnet lægger efter hendes forklaring til grund, at hun er afghansk statsborger og stammer fra Herat. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, hun påberåber sig vedrørende [A’s] krav om, at [B] skal indgå ægteskab med ham, og [A’s] trusler i den anledning. Flygtningenævnet lægger herved navnlig vægt på, at selve baggrunden for [A’s] krav om ægteskab forekommer mindre sandsynlig, henset til hans og [B’s] etnicitet og religion, ligesom tidsforløbet forekommer mindre sandsynligt. Hertil kommer, at ansøgeren kun har givet sparsomme oplysninger om den by, hun boede i både før og efter sin påberåbte tilbagevenden fra Iran, og at ansøgeren har givet divergerende oplysninger, herunder også divergerende i forhold til [B], om [A’s] bevæbning, da han standsede [B] på gaden. Ansøgerens forklaring om forholdet mellem [C] og [A] har heller ikke været konsistent. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun risikerer overgreb fra [A], således som hun har påberåbt sig. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at der er nogen individuel risiko for ansøgeren i forhold til Taliban eller ISIL/Daesh, som hun ikke har haft noget udestående med, og Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Afghanistan er af en sådan karakter, at enhver, der befinder sig i området, er i en sådan risiko, at der er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerens situation som kvinde og hazara indebærer en sådan yderligere risiko, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/147/ajev
