afgh2019144

Nævnet hjemviste i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pasthun og sunnimuslim fra [hjemby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at hendes oprindelige asylmotiv ikke er korrekt. Hun har endvidere oplyst, at baggrunden for, at hun angav dette asylmotiv, var, at hun følte sig truet hertil af sin ægtefælle, og at det var ham, der havde fortalt hende, hvad hun skulle oplyse som sit asylmotiv. Ansøgeren har forklaret, at hun gennem sit 10-årige ægteskab har været udsat for trusler og vold fra ægtefællen, ligesom ægtefællen har udsat børnene for vold. Ansøgeren har som sur place-asylmotiv oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive udsat for æresrelateret drab fra sin eller ægtefællens familie, idet hun på asylcentret angiveligt skulle have klædt sig upassende, og idet hun har anmeldt ægtefællen for vold. Ansøgeren har oplyst, at hun på sin gamle mobiltelefon har talebeskeder fra ægtefællen og en eller flere videoer af hende, som ægtefællen har optaget, og som hendes familie har sendt til hende i forbindelse med, at hendes familie har truet hende. Ansøgeren har videre oplyst, at hun gennem flere måneder har boet på krisecenter som følge af, at hendes ægtefælle har udsat hende for vold, at der er indgivet anmeldelse til politiet for den vold, som ægtefællen har udsat hende for, ligesom ægtefællen er dømt for vold mod børnene. Ansøgerens advokat har under nævnsmødet endvidere anført, at den anonyme henvendelse til Udlændingestyrelsen synes at være indgivet af ægtefællen, når skriften i anmeldelsen sammenlignes med skriften i invitationen i ansøgning om visum. Flygtningenævnet finder, at disse oplysninger ikke på forhånd kan udelukkes at have betydning for bedømmelsen af det af ansøgeren nu oplyste asylmotiv. Flygtningenævnet finder det rigtigst, at Udlændingestyrelsen indhenter nærmere oplysninger om det af ansøgeren ovenfor oplyste og det af advokaten anførte og derefter tager stilling til ansøgerens sur place-asylmotiv som første instans. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen.”afgh/2019/144/sme/lbv