Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Naiman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet Taliban har slået ansøgerens far og bror ihjel grundet en jordkonflikt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han så sin far tale med to mænd fra Taliban kort inden ansøgeren udrejse af landet. Ansøgerne kunne ikke høre, hvad de talte om, men de to mænd fra Taliban havde våben med. Ansøgeren opfattede dem som værende truende over for ansøgerens far. En uge inden ansøgerens udrejse kom fire mænd fra Taliban på ansøgerens families bopæl. Ansøgeren og familien sad på gulvet og spiste, da talebanerne ødelagde døren og kom ind i rummet. Ansøgeren og familien blev meget bange og blev derfor siddende. Talebanerne sagde, at de skulle være stille, eller ville de blive slået ihjel. Talebanerne skød derefter ansøgerens far og bror. Ansøgeren, ansøgerens mor og søster begyndte at græde, hvorefter talebanerne satte et gevær for ansøgerens hoved. Ansøgerens mor tiggede dem om ikke at slå ansøgeren ihjel. Talebanerne forlod herefter bopælen uden at gøre ansøgeren noget. Ansøgerens mor begyndte derefter at planlægge ansøgerens udrejse af Afghanistan. Ansøgerens forlod landet en uge efter. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren – henset til dennes fremtræden under nævnsmødet og besvarelse af stillede spørgsmål – har den fornødne modenhed til at gennemgå en asylbehandling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har under en detaljeret forklaring til de græske myndigheder oplyst, at hans navn er [A], født [starten af] 2001. Ansøgeren har ligeledes til de græske myndigheder oplyst, at hans far hedder [C], og at han har to brødre og tre søstre, hvoraf den ene bror, [B] på cirka 20 år, opholder sig i Danmark, mens resten af familien bor i Iran. [B], cirka 20 år, udrejste i 2015 af Iran og søgte asyl i Danmark. [B] oplyste under sin asylsag, at han har en lillebror ved navn [A], at hans far hedder [C], og moderen samme fornavn som ansøgerens mor. Videre har ansøgeren bekræftet, at han i Grækenland har oprettet to Facebook-profiler under navnet [A], og det fremgår af disse profiler, at ansøgeren er ven med [B]. Til de danske myndigheder har ansøgeren oplyst, at hans efternavn er [D], at hans far hed [C], moderen [E], at han er født [starten af] 2003, at han ikke har en bror i Danmark, men at hans eneste bror, [F], og hans far blev slået ihjel af Taliban i Afghanistan. Ansøgeren har ligeledes under asylsagen forklaret, at han ikke kender [B], ikke har anmodet om dennes venskab på Facebook, og at det var en iransk ven, han mødte i Grækenland, der sagde, han skulle oplyse disse navne til de græske myndigheder. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han oplyste falsk navn til de græske myndigheder, fordi han ikke ønskede at blive i Grækenland. På baggrund af de mange navnesammenfald mellem ansøgerens detaljerede oplysninger til de græske myndigheder og oplysningerne i [B’s] asylsag, der understøttes af [B’s] oplysninger om en lillebror ved navn [A] og af ansøgerens Facebook-profiler og venskab med [B], og da ansøgeren ikke er fremkommet med en overbevisende forklaring på, at han i Grækenland skulle oplyse falsk identitet, der i øvrigt er ganske detaljeret underbygget, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit asylmotiv, herunder at han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at Taliban ikke havde sagt, de ville komme tilbage til ansøgerens bopæl, da de havde skudt hans far og bror, mens han til asylsamtalen forklarede, at Taliban sagde, de ville komme tilbage. Videre har Flygtningenævnet lagt vægt på, at [B] har forklaret, at han i mange år sammen med sin familie har boet i Iran og er udrejst derfra, hvorfor Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ej heller har sandsynliggjort sit asylmotiv. De generelle forhold i Afghanistan er ikke af asylbegrundende karakter. Efter en samlet vurdering har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/142/gjey
