Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra en landsby i [et distrikt i] Wardak-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af personer fra ISIL, fordi han er flygtet efter at være tvangsrekrutteret til ISIL. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans far havde en butik, som solgte varer til blandt andet politifolk og udlændinge. ISIL opsøgte på den baggrund ansøgerens bopæl og anklagede ham og hans far for at være spioner. ISIL bagbandt ansøgeren og hans far og kørte dem til et hus, hvor de blev placeret i hvert deres rum. Ansøgeren hørte, at hans far i rummet ved siden af sagde, at han ikke var spion. Ansøgeren hørte skud, hvorefter han ikke hørte sin fars stemme mere. Omkring 10 minutter senere kom tre mænd ind til ansøgeren i rummet og udsatte ham for grove fysiske overgreb, herunder slag og spark. Ansøgeren var tilbageholdt af ISIL, fordi de ville have ham til at tilslutte sig ISIL. Efter pres og tortur fra ISIL indvilligede ansøgeren i at tilslutte sig af frygt for, hvad der kunne ske, hvis han fortsat nægtede. Ansøgeren blev herefter hos ISIL i 14 dage, hvor han blandt andet modtog træning i våbenbrug samt undervisning i koranen. En aften var der fly, der bombede stedet, og vagten ved ansøgerens rum blev ramt. Ansøgeren og de andre flygtede fra stedet. Ansøgeren løb til sin morbrors hus, og han sørgede for, at ansøgeren samme nat blev kørt til Nimruz, hvorfra han udrejste af Afghanistan til Pakistan. Ansøgeren har ikke set eller hørt fra sin far siden. Ansøgeren indrejste i Europa i efteråret 2016 og søgte om asyl i Bulgarien. Ansøgeren søgte om asyl i Slovenien i [sommeren] 2017 og rejste videre derfra til Danmark. Ansøgeren har videre oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af enten ISIL eller Taliban, fordi han har opholdt sig i Vesten, og ansøgeren frygter også generelt at blive bortført af kriminelle grupper i Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren er i Eurodac identificeret ud fra fingeraftryk, og det fremgår af et samtalereferat [fra sommeren] 2017 fra Slovenien, at ansøgeren under [et meget lignende navn], født [i] 2001, ansøgte om international beskyttelse i Slovenien. Det fremgår af referatet, at der tillige var en farsitolk, en bisidder og en juridisk repræsentant til stede under samtalen, og at ansøgeren har givet oplysninger om forældre og tre søskendes navne, hvilke navne stemmer overens med de oplysninger, ansøgeren har oplyst overfor de danske myndigheder. Samtalereferatet er underskrevet. Ansøgeren har bekræftet at have været i Slovenien, at han har afgivet fingeraftryk, og at han forstår lidt dari. Overfor de slovenske myndigheder har ansøgeren oplyst at have gået i skole i 9 år. På den baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at det ikke var ham, der afgav forklaring overfor de slovenske myndigheder [i sommeren] 2017. Ansøgeren har til de slovenske myndigheder oplyst, at han gennem to år blev truet af Taliban, der stoppede ham på vej til skole flere gange for at rekruttere ham, at hans far opholder sig i Afghanistan, og at det var hans forældre, der sendte ham ud af landet, for at han kunne fortsætte sin uddannelse. Heroverfor står, at ansøgeren under sin danske asylsag har forklaret, at han og faderen blev bortført fra bopælen af ISIL, blev tilbageholdt og beskyldt for at være spioner, ligesom faderen er forsvundet. Videre er der divergenser i de forklaringer, ansøgeren har afgivet overfor de danske myndigheder. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at da han under tilbageholdelsen hos ISIL befandt sig i et værelse og hørte skud fra værelset ved siden af, løb han ud af sit værelse, mens han under asylsamtalen og nævnsmødet har forklaret, at der kom tre personer ind i værelset. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren vil opleve konflikter af asylretlig relevans, alene som følge af, at han har opholdt sig i Vesten. De generelle forhold i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb, omfattet af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Ansøgeren har på den baggrund ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/135/MGO
