Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og muslim fra landsbyen […], provinsen Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået eller tvangshvervet af Taliban eller ISIL. Han har til støtte herfor oplyst, at hans far arbejdede med at transportere penge og dokumenter for de afghanske myndigheder. Ansøgerens far modtog gentagne gange trusler fra Taliban eller ISIL. Taliban eller ISIL ønskede, at ansøgerens far skulle udlevere pengene og dokumenterne, men han nægtede at samarbejde. Ansøgerens far modtog flere trusselsbreve, hvor de truede med at kidnappe hans børn eller slå hans familie ihjel. Omkring [måned i begyndelsen af] 2015 blev ansøgerens far angrebet af en ukendt gruppe personer under en transport. Han blev ramt af otte til ni skud og blev slået ihjel. I løbet af den efterfølgende 40 dages sørgeperiode forsvandt ansøgerens brødre [H] og [I]. Ansøgerens mor modtog et trusselsbrev, hvor en ukendt gruppe krævede, at ansøgeren skulle melde sig til dem. Ansøgeren udrejste derefter af Afghanistan. Ansøgeren frygter endvidere, at de afghanske myndigheder som tidligere ikke kan beskytte ansøgeren og hans familie under mod Taliban eller ISIL. Han frygter ligeledes, at befolkningen vil udlevere oplysninger om myndighedspersoner til Taliban eller ISIL. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Afghanistan. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre sin identitet og det asylgrundlag, han eller hun påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til de ungarske myndigheder har oplyst et andet navn end til Udlændingestyrelsen, i hvilken forbindelse nævnet bemærker, at ansøgeren på de sociale medier anvender det navn, han har oplyst til de ungarske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren til henholdsvis de ungarske og danske myndigheder har oplyst sin alder væsentligt forskelligt, og at aldersundersøgelsen af ansøgeren har vist, at ansøgeren har en helt anden alder. Flygtningenævnet har vedrørende ansøgerens generelle troværdighed endvidere tillagt det en vis vægt, at ansøgeren overfor Udlændingestyrelsen har benægtet at have været i Ungarn, og at ansøgeren ikke har ønsket at medvirke til sagens oplysning ved at oplyse koden til sin mobiltelefon til Udlændingestyrelsen, ligesom nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han havde kontaktoplysninger – telefonnummer - på en af sine brødre. Flygtningenævnet har vedrørende ansøgerens asylmotiv nærmere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet måden, hvorpå familien modtog trusler efter at være flyttet tilbage til Laghman-provinsen, fra hvem ansøgeren fik oplysningerne om detaljerne ved ansøgers fars død, og om hvornår ansøgeren udrejste af Afghanistan efter farens død. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er påfaldende, at det alene var ansøgeren, der blev sendt ud af Afghanistan, uanset at Taliban og ISIL også havde krævet, at ansøgerens to mindre brødre blev udleveret til dem. Flygtningenævnet finder desuden ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen om detaljerne ved farens død – herunder hvad faren skulle have sagt til chaufføren under angrebet – påfaldende og utroværdig. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Afghanistan ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, herunder efter stk. 3. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevende til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/124/DH
