Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk latino og katolik af trosretning fra [by], Venezuela. Ansøgeren har været medlem af partiet [partinavn] siden 2011, hvor hun har været ledelsessekretær samt arbejdet som valgtilforordnet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive anholdt og chikaneret af myndighederne som følge af sit politiske engagement i oppositionspartiet og arbejde for politikeren [navn]. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun frygter sympatisører af regeringen, ligeledes grundet hendes tilknytning til oppositionen i Venezuela. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun i 2011 blev medlem af [partinavn], som er det største oppositionsparti i Venezuela. Hun blev i 2015 tilknyttet [navn], der var et ledende medlem af [partinavn], og som i [ultimo] 2015 blev valgt ind i parlamentet. Hun blev fra [primo] 2016 officielt udnævnt til [navn]s personlige assistent. I 2015 blev hun endvidere ledelsessekretær i [partinavn]. Hun er talrige gange under demonstrationer blevet anholdt og tilbageholdt sammen med andre. Tilbageholdelserne var typisk af nogle timers varighed. Hun er aldrig blevet udsat for vold, dog er hun blevet skubbet og rusket. Hun er endvidere blevet truet med overgreb, hvis hun ikke afgav informationer, ophørte med sine politiske aktiviteter og holdt mund. Situationen blev forværret i løbet af 2016. I [efteråret] 2016 blev partiets og [navn]s kontorer ransaget, og ansøgeren og fire kolleger modtog omkring samme tidspunkt en tilsigelse om at møde op hos efterretningstjenesten. Af frygt for at blive tilbageholdt mødte ansøgeren imidlertid ikke op hos efterretningstjenesten, men i stedet hos anklagemyndigheden for at høre, om der var rejst en sag mod hende, hvilket der ikke var. Hendes efterfølger som sekretær er ifølge hendes oplysninger fængslet som sigtet for landsforræderi og terrorisme. Flygtningenævnet lægger i alt væsentligt ansøgerens forklaring til grund, men finder ikke, at ansøgerens konflikt med myndighederne i hjemlandet har en sådan intensitet og karakter, at det kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring alene har været tilbageholdt et antal gange, hvorunder hun ikke har været udsat for vold, og at hun efter sin seneste anholdelse blev løsladt uden betingelser. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren – uanset sine politiske aktiviteter og ansættelsesforhold som ledelsessekretær og personlig assistent for en fremtrædende politiker – ikke kan anses særlig profileret. Det er tillige tillagt nogen vægt, at ansøgeren indrejste i Danmark [efteråret] 2016, men først søgte asyl [ultimo] 2016. Ansøgerens forklaring om, at den politiske situation i Venezuela er betydeligt forværret efter tidspunktet for hendes udrejse, og at hun – der ikke havde tænkt sig at søge asyl, da hun forlod hjemlandet – derfor først senere besluttede at søge asyl, kan ikke føre til en ændret bedømmelse. Endelig bemærker nævnet, at ansøgeren udrejste legalt af Venezuela på eget pas. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2019/3/MEG
