Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk latino og katolik af trosretning fra [by], Venezuela. Ansøgeren har været medlem af partiet [partinavn] siden 2012 og i den forbindelse været med til at arrangere demonstrationer i flere byer i Venezuela. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne, idet han tilhører oppositionen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han i 2012 blev medlem af partiet [partinavn], hvor han fik stillingen som ungdomskoordinator og blandt andet var med til at arrangere fredelige, regeringskritiske demonstrationer. Han blev den 13. juli 2016 under kørsel i en taxa standset af den venezuelanske efterretningstjeneste, Exterminio. Han fik frataget sin mobiltelefon og sit ID-kort og bedt om at ophøre med sine politiske aktiviteter. Han anmeldte uden resultat hændelsen til politiet. Han arrangerede [efteråret] 2016 en regeringskritisk demonstration på Isla Margarita. Politiet kom til stede, fordi nogle demonstranter kastede med sten. Ansøgeren gemte sig hos nogle naboer men fik oplyst, at politiet havde søgt efter ham på hans bopæl. [Efteråret] 2016 blev han kidnappet, idet han blev slået med et våben og kørt til et skovområde, hvor han blev afhørt og truet til at ophøre med sine politiske aktiviteter. Han blev løsladt dagen efter. Han anmeldte uden resultat også denne hændelse til politiet. Efter løsladelsen skjulte han sig hos familiemedlemmer indtil sin udrejse af Venezuela [efteråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på flere centrale punkter, herunder om hvorvidt personerne, der efter forklaringen standsede hans taxa [sommeren] 2016, identificerede sig som værende fra efterretningstjenesten, hvem de to personer var, som han mødte på sit hotel efter kidnapningen [efteråret] 2016, og hvor han fandt sine kufferter efter kidnapningen [efteråret] 2016. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, dels at ansøgeren udrejste legalt af Venezuela med eget pas trods den angivelige konflikt med myndighederne, dels at han først søgte asyl [ultimo] 2016, nogen tid efter sin indrejse i Danmark [efteråret] 2016. Ansøgerens forklaring om, at den politiske situation i Venezuela er betydeligt forværret efter tidspunktet for hans udrejse, og at han – der ikke havde tænkt sig at søge asyl, da han forlod hjemlandet – derfor først senere besluttede at søge asyl, kan ikke føre til en ændret bedømmelse. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2019/2/MEG
