Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim. Han er opvokset i […], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter myndighedernes overgreb, fordi han ikke har aftjent værnepligt og er udrejst illegalt af Tyrkiet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at man bliver straffet i Tyrkiet, hvis man ikke aftjener sin værnepligt. Hvis man skal have udstedt dokumenter i Tyrkiet, vil det blive undersøgt, om man har aftjent sin værnepligt. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er uden familie og netværk i Tyrkiet og derfor ikke kan leve der. Som kurder vil han ligeledes være uden rettigheder i Tyrkiet, ligesom han ikke taler tyrkisk. Han frygter tillige at blive fængslet eller i værste fald dræbt som følge af sin fars problemer med myndighederne. Han formoder, at hans far har været en del af oppositionen i Tyrkiet, og at dette er baggrunden for farens flugt. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at han ikke har aftjent værnepligt i og er udrejst illegalt fra Tyrkiet. Det lægges tillige til grund, at ansøgeren ikke kender nogen i Tyrkiet og ikke taler tyrkisk. Nævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke er af en sådan karakter og intensitet, at det kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer overgreb som følge af sin fars problemer med myndighederne. Nævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren ikke tidligere under asylsagens behandling har forklaret herom. Nævnet har herudover lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen ubekræftede formodning, dels at hans far var i et modsætningsforhold til myndighederne, dels at ansøgeren – hvis der havde bestået et modsætningsforhold som formodet af ansøgeren – som følge heraf mange år senere skulle risikere overgreb som følge af farens forhold. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2019/9/CMA
